Aarhus Havn klar med landstrøm til krydstogtskibe i 2023
Fra sæsonen 2023 kan krydstogtskibe anløbe Aarhus havn, koble sig til landstrøm og holde motoren kørende på el, når skibet ligger i havn.
Dermed fjernes partikeludledning fra krydstogtskibe, der er klar til at koble sig til landstrøm, mens de opholder sig i Aarhus.
Havnedirektør Thomas Haber Borch kalder det en nødvendig investering både af hensyn til byens borgere, men også for i højere grad at kunne tiltrække de rederier, der med et bæredygtigt sigte har omstillet deres skibe, så de kan modtage landstrøm.
- Som mange andre er vi stadig usikre på, hvordan markedet for krydstogt udvikler sig, men aktuelt har så mange rederier meldt deres ankomst i 2023, at det kan blive et rekordår for krydstogt i Aarhus. Og vi tror på, at vi forretningsmæssigt får en fordel ud af at kunne tilbyde landstrøm i de kommende år. Men samtidig er vi klar over, at fremtiden kan byde på et miljøvenligt skibsbrændstof, der måske på sigt vil udfase et landstrømsanlæg, siger Thomas Haber Borch i en pressemeddelelse.
Det er kun en del af krydstogtskibene, der i dag kan modtage landstrøm. Hvor mange, der i årene fremover kan kobles til landstrømsanlægget på Mellemarmen, er vanskeligt at gisne om. Dog er der en tendens til, at de fleste af de krydstogtrederier, der anløber i Aarhus, enten er i gang med at omstille til landstrøm eller har planer om at gøre det.
Beslutningen om at investere i et landstrømsanlæg skal ses som en del af Aarhus Havns bæredygtighedsstrategi, der har som målsætning, at havnen skal være den mest bæredygtige i Østersøområdet.
Ærgrelse
Beslutningen tages med økonomisk ærgrelse, fordi den ikke giver overskud set med en bogholders øjne.
Thomas Haber Borch kalder det en nødvendig investering, selv om den ikke kan afskrives over 10 år. Tilskud fra Århus Kommune og EU reducerer underskuddet. De yder henholdsvis 8 mio. og 9,2 mio. kr.
På en konference på Christiansborg den 17. september var vicedir. Anne Zachariasen, Port of Aarhus ængstelig for, at landstrøm mister tiltrækning, hvis et miljøvenligt skibsbrændstof gør landstrømsanlæg overflødige.
- Vi kender ikke det fremtidige marked, og vi behøver en tilbagebetalingstid på 10 år. Vi ved ikke, om krydstogtskibe vil blive omstillet og koble sig på, og om der vil komme skibe som ikke behøver landstrøm. Der er en stor risiko, som alene er placeret på havnene, sagde Anne Zachariasen.
Samtidig noterer man i Århus en tendens til, at krydstogtrederierne er i gang med at omstille til landstrøm eller har planer om at gøre det.
Havnestrøm altid billigst
Den århusianske bekymring for, at metanol eller andre alternative skibsbrændstoffer skulle gøre strømkabler over kajkanten overflødig, blev imødegået på landstrømskonferencen, som var arrangeret af Danske Maritime i samarbejde med Danske Havne og Miljøministeriet.
Krydstogtskibe vil søge destinationer, som kan levere landstrøm, fastslog adm. dir. Maria Bos, ”PLUG”, der ejer og driver landstrømsanlæggene i Bergen Havn og har landstrømsprojekter i flere norske havne.
Forretningsudvikler Jacob Bjarkam fra Powercon, der producerer frekvensomformere til landstrømsanlæg, påpegede, at de konkurrerende teknologier omkring fremtidens brændstof er under udvikling i 10-15 år.
- Selv på det tidspunkt vil den teknologi være langt dyrere end landstrøm, når skibet er i havn, sagde Jacob Bjarkam.
