23948sdkhjf

Navnenyt: Direktørskifte i sønderjysk fjernvarmeselskab

Den 1. oktober 2021 er der vagtskifte på direktørposten i Aabenraa-Rødekro Fjernvarme. Da overlader Peter Sørensen roret til Tommy Palmholt. 

Peter Sørensen har siden fusionen mellem Aabenraa Fjernvarme og Rødekro Fjernvarme i 2007 været direktør for selskabet. Nu forlader han altså selskabet efter 14 år for at gå på pension.

Ny mand på posten er Tommy Palmholt, som kommer med nogle brede faglige kompetencer i bagagen. Tommy er 50 år og bor i Kliplev med sin kone og tre børn. Han er født og opvokset på Nordals, og har boet i Aabenraa Kommune siden 2004.

Tommy er oprindeligt uddannet maskinmester, installatør og maskinarbejder. Desuden har han en matematisk studentereksamen - og har senere læst merkonom samt taget en intern lederuddannelse hos Sauer-Danfoss.

Gennem de seneste 15 år har Tommy Palmholt arbejdet som leder i forskellige brancher: eksempelvis inden for industri, landbrug og den norske olie/gasbranche. Senest har han beklædt stillingen som teknisk chef hos Sygehus Lillebælt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078