23948sdkhjf

Vattenfall sælger 85,8 MW vind og sol til dansk energi-selskab

Vattenfall og European Energy har i dag annonceret transaktionen af otte vind- og solparker på i alt 85,8 MW.  Det betyder, at European Energy overtager den daglige drift af disse parker fra Vattenfall.

Overtagelsen drejer sig om aktive parker, der i dag er på samlet set 57,8 MW samt 28 MW soludviklingsprojekter, der forventet kommer til at blive operationelle i løbet af 2022. Vindmølleparkerne og sol-projekterne er placeret i Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Med overtagelsen af sol- og vindparkerne på 85,8 MW styrker European Energy sin position yderligere i Danmark og Tyskland, hvor virksomheden har været aktiv i mange år og får udvidet sin position som europæisk elleverandør ved at komme ind i Holland og Storbritannien.

- Som en del af vores overordnede strategi om at være en uafhængig energileverandør udvider vi vores portefølje af vedvarende energi i flere europæiske lande. Dette understøtter også vores indtræden på markederne i Storbritannien og Holland, hvor vi vil få uvurderlig erfaring, siger Jens Peter Zink, Senior Vice President i European Energy.

European Energy bygger og udvikler i dag mere end 1,2 GW vedvarende energikapacitet på 26 forskellige steder i otte lande. 

Optimerer portefølje

Vattenfall har truffet beslutningen for at optimere sin portefølje af landvind ved at reducere antallet af forskellige mølletyper og øge standardiseringen af teknologi og serviceplatforme.

Selskabet har dog fortsat stærke vækstplaner for vind på land med over 1GW i øjeblikket under opførelse og en ambition om at vokse betydeligt frem til 2030.

- Vattenfalls mål er at gøre det muligt at leve et liv uden fossile brændstoffer inden for en generation. For at gøre det kræver også stort fokus på proces- og porteføljeoptimering, siger Sandra Grauers Nilsson, Vattenfalls Head of Onshore Wind og tilføjer: 

- European Energy deler mange af vores værdier. Jeg er glad for, at de vil overtage aktiverne fra os og drive dem i fremtiden. Transaktionen gør det muligt for os at fokusere yderligere på vores store vindmølleparker i drift og under opførelse og vil også åbne op for økonomisk plads til flere investeringer i udvikling af landvind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141