23948sdkhjf

Nej til Kværs: Nature Energy politianmeldt

Biogasselskabet Nature Energy er netop blevet politianmeldt.

Det er styregruppen bag 'Nej tak til placering af biogasanlæg ved Kværs', der har indgivet politianmeldelsen, skriver Sønderborg Nyt.

Politianmeldelsen er baseret på formodninger om overtrædelse af diverse tilladelser eller det styregruppen kalder mangel på samme ved byggeriet af biogasanlægget i Kværs.

- Vi må nu konstatere, at både bygherre og den tilsynspligtige kommune ikke overholder reglerne. Og også at vores folkevalgte lokalpolitikere ikke lever op til deres ansvar og medvirker til at lovgivningen bliver overholdt. Derfor har vi nu bedt politiet om at se på sagen, siger talsmand Hans Jørgen Vaarbjerg fra styregruppen i en pressemeddelelse.

Sønderborg Kommune gav i april Nature Energy et straks-påbud om at standse byggeriet af anlægget i Kværs. Det skete efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet havde underkendt den miljøgodkendelse, der lå til grund for byggeriet. 

Energy Supply arbejder på at få en kommentar fra Nature Energy, der tidligere på måneden fik en revideret miljøgodkendelse for projektet godkendt af teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078