23948sdkhjf

Flerstrenget strategi redder regningen: Hofor styrer uden om stigende energipriser:

- Vi forventer, at fjernvarmekunder i vores område går fri, siger planlægnings- chef i Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, Charlotte Søndergren om den aktuelle situation med stigende energipriser i Danmark - og hele resten af Europa.  

At Hofor styrer uden om de stigende energipriser - og dermed holder forbrugernes regninger i ro - skyldes flere ting. 

Dels satsningen med en flerstrenget forsyningsstrategi, der involverer flere forskellige brændselstyper i produktionen af varme - blandt andet biomasse, hvor der ikke er de samme prisstigninger som på el og gas, dels producerer Hofor både el og varme.

Med de stigende elpriser er der dermed også en stigende indtjening at hente på elproduktionen på Amagerværket.

- Den københavnske fjernvarmestrategi med at satse på flere forskellige vedvarende energikilder betyder, at det bliver lettere at holde fjernvarmepriserne i ro. Og det er en strategi, som vi i Hofor arbejder på at styrke de kommende år, bl.a. ved at satse på store varmepumper, varmelagre og lavere temperaturer i nettet, siger Charlotte Søndergren og tilføjer:

- Den flerstrengede forsyning betyder, at vi kan spille på flere strenge, og det er smart. Det gør, at vi grundlæggende har en mere stabil fjernvarmepris, og at vi forventer, at københavnerne denne vinter stort set vil gå fri af de globale prisstigninger, vi ser i øjeblikket.

Hofor offentliggør i slutningen af november priserne for 2022.   

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11