23948sdkhjf

Danskerne vil spare energi

Offentligt ansatte og private ledere indenfor byggeteknik stiller sammen med de danske forbrugere stadigt større krav om el-installationer, der sparer på energien. Det viser ny undersøgelse.
Især indenfor de seneste tre år er udviklingen taget til, og i de kommende år vil nye byggerier få markant flere lavenergi-el-installationer. Behovet for stadig mere bæredygtige el-installationer, der reducerer energiforbruget i nye byggerier til et absolut minimum, kender nemlig kun én vej – og det er op. Det viser en ny undersøgelse blandt offentlige og private chefer inden for byggeri og bygningsdrift.

Hele 85 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de i ”meget høj” eller i ”høj” grad stiller krav til, at deres el-teknikleverandør skal bidrage til at reducere energiforbruget i deres byggerier. 56 procent vurderer, at de vil stille større krav til el-teknikken i 2012 sammenlignet med for tre år siden.

- Det er bestemt en tendens, vi kan mærke, når vi taler med kunderne. Lovgivningen har øget kravene om mere bæredygtige el-installationer samtidig med, at forbrugerne i stigende grad stiller krav om bæredygtighed og om at få elregningen ned, siger administrerende direktør hos el-installatørvirksomheden Lindpro, Michael Højgaard.

- Både afgifter, skat og priserne på energi stiger fremover, og især derfor vil kravene vokse yderligere. Krisen har lært bygherrerne og forbrugerne, at der er penge i at spare på energien. Jo mere omkostningerne på energi vokser, des mere rentable bliver brugen af grøn el-teknik, forsætter han.
Linpro har i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications lavet undersøgelsen.

Opmærksomme forbrugere
I undersøgelsen svarer 63 procent, at slutbrugerne – dem der skal anvende bygningerne – stiller større krav til, at deres byggerier sparer på energien sammenlignet med for tre år siden. Kun to procent mener, at dette sker i mindre omfang i dag end i 2009. Resten vurderer, at tendensen er uændret.

Samtidig bliver energibesparelser et voksende konkurrenceparameter, viser undersøgelsen. 63 procent mener, at virksomheder i ”meget høj” eller ”høj” grad konkurrerer om at skrue ned for energiforbruget. 76 procent svarer som en forlængelse heraf, at el-reducerende installationer også er et voksende konkurrenceparameter, som virksomhederne slår på.

- Det er glædeligt, at der er så stor opmærksomhed på området, og at både ledere indenfor byggeteknik og forbrugere i dette omfang kæder energibesparende el-installationer sammen med rentable og driftsøkonomiske byggerier, siger Michael Højgaard og tilføjer:

- Tendensen afspejler den tilspidsede situation, som en trængt byggebranche befinder sig i lige nu. Det er mere vigtigt end nogensinde at reducere byggeriernes driftsomkostninger. Kan bygherrerne det, er de stillet markant bedre i konkurrencen med andre aktører i markedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079