23948sdkhjf

Danskerne køber tre gange så mange solceller

Solceller er populære som aldrig før – ikke mindst takket være en kraftigt reduceret tilbagebetalingstid.
EnergiMidt oplevede sidste år en fordobling i salget af solceller til private, og i år går det endnu bedre. I første kvartal har energiselskabet tredoblet salget i forhold til sidste år, skriver P4 Midt&Vest.

- Selv ikke vintermørket har kunnet bremse stigningen. Folk har virkelig fået tillid til solcellerne, siger forretningschef hos EnergiMidt, Flemming Kristensen, til P4 Midt&Vest.

Det er især en gunstig prisudvikling for solceller, der ligger bag boomet i salg af solceller. Solcelleanlæg kan i dag betales tilbage dobbelt så hurtigt som for bare ti år siden. Men solenergiområdet kunne alligevel have gavn af større politisk bevågenhed, mener projektleder Klaus Ellehauge fra Ekolab og Dansk Solvarme Forening.

- I de officielle energiplaner satses der ikke ret meget på solenergi. Det er som om, at vinden er løbet med al opmærksomhed herhjemme, siger han til P4 Midt&Vest og tilføjer:

- Vi synes også, det er fornuftigt at satse på vind, men der er muligheder i solenergien, som vi ikke har udnyttet endnu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078