23948sdkhjf

Grøn brint kan blive et nyt eksporteventyr for Danmark

I disse uger samles et stort antal af verdens ledere og ildsjæle til klimatopmødet COP26 i Glasgow i Skotland for at diskutere, hvordan man kan bekæmpe klimaforandringerne og øge den grønne omstilling i hele verden. En af de nye teknologier som fylder på konferencen, er udviklingen af de såkaldte ”power-to-X-teknologier”. Her kan vedvarende energi fra sol og vind via elektrolyse laves om til grønne brændstoffer fx grøn brint, som kan hældes i tanken på fly, skibe eller lastbiler. Det er smart, fordi transportsektoren udleder meget CO2, men samtidig har man det problem at man ikke kan elektrificere containerskibe eller fly. 

Danmark er langt med at udvikle fremtidens grønne brændsler og gøre dem konkurrencedygtige, så de ikke koster mere end fossile brændstoffer. Et godt eksempel er projektet ”GreenHyScale”, hvor et internationalt konsortium er langt med etableringen af et nyt Power-to-X-anlæg i erhvervsparken GreenLab i Skive, der bliver et af de største i verden. EU Kommissionen har givet 223 mio. kr. i støtte til projektet, der har som mål at udvikle storproduktion af grøn brint. Det er ambitionen at udvikle en løsning, som kan udbredes til hele Europa og på sigt resten af verden. 

Danmark har stærke kompetencer inden for området, men det er nødvendigt at arbejde sammen i internationale partnerskaber for at udvikle de nye grønne løsninger. Der skal nemlig udvikles helt nye værdikæder, hvor forskellige virksomheder går sammen med hver deres kompetence. Den danske virksomhed Green Hydrogen Systems fra Kolding er førende inden elektrolyse og er ansvarlig for at levere det første testmodul, som efterfølgende skal opskaleres til 100 MW. Her skal det franske firma Lhyfe optimere styresystemerne og drive det store anlæg, hvorefter den danske virksomhed Everfuel har opgaven med at skalere projektet kommercielt. Forskere fra DTU og Imperial College i London deltager også i udviklingen af de nye teknologier, ligesom Simens Gamesa rådgiver undervejs. Som klyngeorganisation hjælper vi med facilitering, funraisning og kommunikation. 

Det er realistisk, at det med projektet inden for relativt få år lykkedes at masseproducere grønt brint og gøre den kommercielt rentabel. Partnerskabet er derved et godt eksempel på, hvad vi kan opnå, når nøglevirksomheder fra den europæiske energisektor går sammen om at opskalere grønne elektrolyseteknologier. Hvis det lykkedes, har Danmark alle muligheder for at eksportere de nye løsninger til bl.a. Tyskland med en stor industriproduktion. Brint kan blive et nyt dansk eksporteventyr. 

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078