23948sdkhjf

Tandhjulsfabrik investerer grønt - og siger nej tak til fjernvarme

På tandhjulsfabrikken Hero Gears ny fabrik i Ishøj syd for København er der tænkt energirigtige løsninger ind fra start til slut. 

Energitiltagene hos Hero Gears gælder både 50 kW solceller på taget, og det gælder måden, varmen fra maskinerne genanvendes i Hero Gears eget effektive varmegenvindingssystem, og så er det varmepumper, der står for hele opvarmningen af bygningen. Al belysning er med LED, og der er automatisk tænd-sluk funktion.

Det skriver Jern- & Maskinindustrien.

- Vi er ikke koblet på fjernvarmen, og den beslutning er jeg godt tilfreds med, siger administrerende direktør Peter Schlippe, som generelt er skeptisk over for tanken om at fortsætte udbygningen af de store centrale varmeenheder, der med energitab til følge skal drive varmt vand rundt i store erhvervs- og boligområder.

Det har haft sin berettigelse, men fremtiden, mener han, er de decentralt baserede energiløsninger, og han er parat til endnu mere.

- Lige nu sidder vi og regner på, om vi skal udvide vores solceller på taget. I dag dækker vores solceller set over året otte procent af vores strømforbrug, Vi vil gerne have flere solceller, men vi kan også se, at vi i Danmark når en grænse, siger han.

En beregning i Hero Gears viste nemlig, at det med virksomhedens forbrug set over et døgn ikke giver mening at investere i et solcelleanlæg, der dækker mere end 30 procent af tandhjulfabrikkens strømforbrug.

Du kan læse artiklen i sin fulde længde på Jern- & Maskinindustrien. Bemærk at det kræver abonnement.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079