23948sdkhjf

Efter konkurs: Så meget skylder Victor Energi & Køleteknik investorerne

I går kunne Energy Supply berette at varmepumpeproducenten Victor Energi & Køleteknik i Frederikshavn var gået konkurs for anden gang på et år. 

Da selskabet tilbage i efteråret 2020 blev rekonstrueret blev gælden nulstillet, men nu er den igen vokset til et anseeligt beløb, der altså har taget livet af virksomheden.

Det skriver Nordjyske.

Advokatfirmaet Bech-Brun, der er kurator på konkursboet, oplyser at gælden er vokset til 27 millioner kroner. Der var derfor behov for en større kapitalindsprøjtning, som det ikke lykkedes at hente. Derfor har selskabet selv begæret sig konkurs ved Skifteretten i Hjørring. 

En af årsagerne til likviditetsproblemerne var kvalitetsproblemer på elmotorer og stempel-kompressorer, der derfor har forsinket færdiggørelsen og overdragelsen af fire varmepumpeanlæg til de respektive kunder. 

Ifølge kurator håber Victor Energi & Køleteknik at kunne aflevere anlæggene. Det kræver blot et par ugers arbejde, vurderes det. Der er således sat gang i en undersøgelse, om det er muligt at få anlægget  færdiggjort, så konkursboets kreditorer kan få flest muligt af deres tilgodehavende.

- Vi håber, at boets tilgodehavende ikke ryger op i røg i form af modkrav fra værkerne, men at vi kan få boet kan få arbejdet færdiggjort selv eller kan gå sammen med nogen, der kan færdiggøre arbejdet, så omkostningerne kan holdes inden for resten af entreprise-summerne, siger advokat fra Bech-Brun Rune Richelsen til Nordjyske. 

Nordjyske har forsøgt at indhente en kommentar fra stifter og ejer af Victor Energi & Køleteknik Ole Nygaard. Det er ikke lykkedes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078