23948sdkhjf

Danmark er middelmådig, når det gælder klimaministerens hedeste klimaønske

De sidste dynger af kul står til at blive skovlet ind i de danske kraftvarmeværker i 2028.

Danmark bliver i så fald land nummer 16 eller 17 i Europa med kulfri elproduktion.

Danmarks udfasning af kul, som er klodens mest klimabelastende brændsel, er dermed langsommere end lande, vi normalt sammenligner os med.

Det skriver Klimamonitor på baggrund af en opgørelse publiceret hos Oxford Universitets Our World in Data-projekt.

Eksempelvis er Norge, Sverige og Belgien helt kulfri i dag. Frankrig står til at udfase kul i 2022, Storbritannien i 2024 og Italien i 2025.

- For et foregangsland at være er Danmark relativt sent ude med at udfase kul, lyder det til Klimamonitor fra Karsten Capion, senioranalytiker ved den grønne tænketank Concito og tidligere chefanalytiker i Klimarådet.

Danmarks middelmådige tempo for udfasningen af kul sker til trods for, at klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) adskillige gange i år har fremhævet, at Danmark viser det gode eksempel med grøn omstilling, og at kuludfasning er det vigtigste at gøre.

- Det haster – mere end nogensinde – med at skifte kul ud med grøn energi, hvis vi skal holde Paris-aftalens 1,5 grads målsætning inden for rækkevidde, erklærede Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen eksempelvis under COP26.

Klimamonitor har foreholdt klimaministeren Danmarks middelmådige placering i forhold til andre europæiske lande.

Dan Jørgensen peger på, at lande med atomkraft og vandkraft har haft bedre forudsætninger end Danmark for kuludfasningen. Klimaministeren peger også på, at det ser anderledes ud, når Danmarks forbrug af fossile brændsler per indbygger rangordnes og sammenlignes i forhold til BNP.

- Her ligger Danmark blandt de lande med lavest brug af fossile brændsler. Kuludfasningen i Danmark er godt på vej, og i 2030 har vi en el- og varmesektor, der er tæt på at være helt grøn, siger Dan Jørgensen i et skriftligt svar til Klimamonitor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08