23948sdkhjf

Verdo skifter selskabsstruktur og udvider repræsentantskabet med 34 medlemmer

Verdo har arbejdet på at opdatere selskabsstrukturen i koncernens moderselskab til et andelsselskab.

Som en del af dette arbejde er Verdo’s vedtægter blevet opdateret, og efter repræsentantskabsmødet den 25. november er berigtigelsen trådt i kraft.

- Andelsselskabet er den mest almindelige selskabsform inden for forsyningssektoren, så det er helt naturligt at præcisere selskabsstrukturen, siger Torben Høeg Bonde, bestyrelsesformand i Verdo og tilføjer:

- Verdo er en formålsdrevet virksomhed, og ved at præcisere til et andelsselskab tydeliggør vi også, at vi vil fremme andelshavernes fælles interesse ved at aftage varme, vand og strøm i vores forsyningsområder.

Ingen konsekvenser for kunderne

I arbejdet med selskabsstrukturen har Verdo haft en løbende dialog med myndighederne. I dialogen er det blandt andet blev lagt fast, at præciseringen til et andelsselskab fra en selvejende institution ikke har konsekvenser for den daglige drift.

- Præciseringen til et andelsselskab har ikke konsekvenser for hverken kunder, økonomi eller organisation, men betyder alene at selskabsstrukturen er i overensstemmelse med den måde, vi udfører vores opgaver i praksis, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, CEO i Verdo i en pressemeddelelse.  

Udvider repræsentantskabet

Under repræsentantskabsmødet den 25. november har ledelsen ligeledes foreslået at udvide det forbrugervalgte repræsentantskab fra 51 til 85 medlemmer. Udvidelsen sker for at sikre den bredest mulig forbrugerindflydelse i forsyningsområderne Randers, Herning og Kongerslev. 

Repræsentantskabet bakkede op om forslaget.

- Jeg er tilfreds med repræsentantskabets opbakning. Ved at udvide det forbrugervalgte repræsentantskab, sikrer vi forbrugerne øget indflydelse på Verdo og dermed øget demokratisering, siger Torben Høeg Bonde.

Verdo afholder repræsentantskabsvalg i foråret 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094