De har vundet retten til at efterforske og indvinde geotermisk energi under København
I sidste uge kunne Energy Supply fortælle at tilladelse til at efterforske og indvinde geotermisk energi i hovedstadsområdet, Ringsted og Holbæk angiveligt ville tilfalde det A.P. Møller Holdingejede Innargi.
Og nu er det sikkert og vist.
Af de to ansøgninger, som Energistyrelsen modtog 1. september 2010, blev det ikke uventet Innargi, der løb med tilladelsen.
Den anden ansøger var Geotermisk Operatørselskab (GEOOP).
Fundet for let
Energistyrelsen har siden 2019 vurderet ansøgningerne efter de kriterier, der fremgår af Undergrundslovens § 18 b samt invitationsskrivelsen for geotermi. Kriterierne angår ansøgerens finansielle og tekniske kompetencer samt kvaliteten og omfanget af det tilbudte arbejdsprogram. Arbejdsprogrammets omfang og kvalitet er vurderet i forhold til efterforskningsbehovet i de ansøgte områder har i udvælgelsen af en vinder været det afgørende udvælgelseskriterium.
Efter forelæggelse for Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalget, har klima-, energi- og forsyningsministeren meddelt tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet, Ringsted og Holbæk.
Gældende tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermi
- Thisted Varmeforsyning (1983) - Thisted
- HGS (2001) - Hovedstadsområdet
- Sønderborg Fjernvarme (2007) - Sønderborg
- Thisted Varmeforsyning (2017) - anden boring i Thisted
- Innargi (2019) i Aarhus
- Innargi (2021) - Hovedstadsområdet, Ringsted og Holbæk
Kilde: Energistyrelsen