23948sdkhjf

Rådgiver øger toppen i opkøbsår

Ingeniørvirksomheden Envidan er kommet godt gennem det forskudte regnskabsår 2020/2021 trods af Covid-19.

Det viser virksomhedens netop offentliggjorte årsregnskab, hvor der på alle tre hovedmarkeder i Danmark, Norge og Sverige har været en samlet stigning i omsætning på næsten 20 pct. til 318 mio. kr.

Bundlinjen er dog ikke fulgt med op, men derimod gået tilbage med 5 mio. kr. til 13,1 mio. kr. 

– Vi er indtil nu kommet rigtig godt igennem Corona-pandemien, og det er medarbejdernes fortjeneste, fortæller adm. direktør i EnviDan, Morten Fjerbæk, i en pressemeddelelse om det forgangne regnskabsår.  

– Lige da Covid-19 lukkede landet ned i foråret 2020, var vi meget bekymrede for, hvordan det skulle gå, men det viste sig heldigvis at være helt ubegrundet, tilføjer han og fortsætter: 

– Så selvom hele det forløbne regnskabsår har været præget af pandemien, ser vores tal overordentligt fornuftige ud, og både kunder og medarbejdere har taget den digitale samarbejdsform til sig, og fået det bedste ud af den. 

Ny ejer med store mål

Det er ikke kun Corona, som har testet medarbejdernes forandringsparathed i det forgangne regnskabsår. 

I december 2020 overtog den europæiske kapitalfond Waterland nemlig aktiemajoriteten i EnviDan. Den nye ejer trådte med en vækstplan og et ønske om at gøre firmaet til en stærk europæisk spiller inden for løsninger til hele vandkredsløbet ud fra devisen om at vokse i dybden i stedet for i bredden. 

– Langt de fleste rådgivende ingeniørvirksomheder vokser sig store ved at brede løsningspaletten ud over flere ingeniørfagligheder, som for eksempel infrastruktur, brobyggeri, skoler og offentlige institutioner etc. Det er ikke strategien for EnviDan, hvor vi i stedet har en ambition om at skabe en førende miljøvirksomhed, der fokuserer på ydelser indenfor vandkredsløbet, fortæller adm. direktør i Waterland, Kaspar Kristiansen i pressemeddelelsen.

Og tilføjer han, kræver det opkøb, der skal bidrage til væksten. Ved udgangen af regnskabsåret blev opkøbet af svenske VA Ingenjörerna således gennemført. 

– Med opkøbet af VA Ingenjörerna fik vi 47 nye svenske kolleger, og senest er norske Arealtek med 21 medarbejdere blevet en del af EnviDan. Lægger man dem til vores allerede store engagement i Skandinavien, vil jeg mene, at vi er godt på vej, siger Morten Fjerbæk.

EnviDan A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Omsætning 318,6 271,0
Driftsresultat  23,2 26,1
Resultat før skat 21,7 26,8
Årets resultat 13,1 18,0
Balancesum 278,2 164,8
Egenkapital 138,7 55,0
Antal ansatte 245 234
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094