23948sdkhjf

Elcon vinder el-entreprisen på 35.000 kvm prestigebyggeri

Den landsdækkende elinstallatør Elcon har vundet el-entreprisen på opførelsen af det bæredygtige byggeri UN17 Village i Ørestad i København.

Byggeriet opføres med FN’s 17 verdensmål i centrum, og Elcon skal ud over at udføre selve entreprisen i 2022 også rådgive om eltekniske elementer.

Første skridt bliver dog samarbejdet om planlægningsfasen. Et skridt Elcons entreprisedirektør, Thomas Schalek, anser som klart det vigtigste i forbindelse med grønt byggeri.

- Skal man succesfuldt udføre et projekt som UN17, der har hyper-fokus på bæredygtighed og ansvarlighed, kræver det et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper. Den indledende fase er essentiel, for det er her, at vi skal tage højde for alle aspekter inden for bæredygtighed og social ansvarlighed i projektet. Det gælder både i materialer, men i lige så høj grad i selve byggeprocessen, siger Thomas Schalek i en pressemeddelelse.

Byggeriet UN17 Village skal opføres med bæredygtighedscertificeringen DGNB. Certificeringen er en tysk ordning, som byggebranchen i Danmark har tilpasset til danske krav og standarder for byggeri, og det er den certificering, mange forventer vil blive fremtidens bæredygtige blåstempling for et byggeri sammen med Svanemærket.

Elcon har ikke ønsket at oplyse prisen på opgaven.

UN17 Village

Et hold med NREP, Lendager, Sweco Architects (dengang Årstiderne Arkitekter), Moe og Arup vundet i november 2018 konkurrencen om byggefeltet på Ørestads yderste spids mod syd, som er blevet til UN17 Village.

Vinderprojektet skiller sig ud ved at anvende FN’s 17 verdensmål som designredskab. Således er samtlige mål er omsat til konkrete løsninger i projektet.

De fem karreer i UN17 Village får fællesfunktioner i stueetagen, mens der på to af tagfladerne etableres væksthuse, som både bliver et fælleshus og et mødested.

For at henvende sig til forskellige brugergrupper vil byggeriet rumme familieboliger, fællesskabsboliger, fleksible boliger, minimale boliger og seniorfællesskaber. Hver boligtype vil også rumme handikapboliger efter en målsætning om at kunne favne samfundets mangfoldighed.

Taget vil rumme omkring 1.700 kvm solceller, og byggeriet er designet til at indsamle op mod en million liter regnvand om året til recirkulering og rekreativt brug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096