Klumme: 70/30 - Kollektiv energiforsyning eller ret til egenforsyning
70 / 30 er tallene for, hvem – eller hvor mange – der får leveret billig kollektiv varmeforsyning i Danmark kontra dem, der må klare sig selv.
Alle taler om vedvarende energi, men det er primært diskussionen om og udviklingen af de store vindmøller, der kommer på dagsordenen hos politikerne og i pressen, og den føres primært af dem, der repræsenterer de centrale energiudbydere, som jo servicerer det store flertal – de 70 %.
De 30 % bor der, hvor det ikke er muligt eller rentabelt at lægge fjernvarmerør m.m. ud. Dem hører vi sjældent noget til i debatten, og de har i sagens natur ikke i samme grad fået gavn af udviklingen af den kollektive varmeforsyning.
Skævheden er heldigvis blevet mere end bemærket, og der er lavet forskellige tiltag for at kompensere disse forbrugere. En af dem er, at fritliggende ejendomme i princippet kan få lov til at sætte en husstandsvindmølle op, og sidste år vedtog Folketinget, at også disse – som med solceller – kunne komme ind under den såkaldte nettomålerordning, hvor måleren må løbe baglæns for anlæg op til 6 kW. Det er rigtigt positivt, for det kan skabe en økonomisk situation, hvor forbrugeren næsten kan komme på omgangshøjde med de ”privilegerede” 70 %.
Det ville klæde Danmark, hvis energipolitikken i højere grad ville fokusere og satse på de decentrale løsninger, så også de 30 % fik lov til at komme ind i ”varmen”.
Nettomålerordningen er ét af redskaberne, og det behøver faktisk ikke at koste det fælles husholdningsbudget noget, da det er den private forbruger, der selv investerer i sin energiforsyning, og det løfter dermed en byrde fra det offentliges skuldre. Da nettomålerordningen fremkom i sin tid, blev det fra skatteministerens side proklameret, at ordningen var økonomisk neutral for staten.
Men mangen god ordning er blevet ophævet på usagligt grundlag, og nogle ønsker desværre, at nettomålerordningen er næste offer. Det Økologiske Råd (hvad denne NGO-organisation så kan have med det at gøre) har i deres visdom anfægtet nettomålerordningen bl.a. ud fra den betragtning, at ikke alle, der bor i lejlighed, har lige adgang til ordningen. Det er jo indlysende lige så absurd, som hvis jeg skulle besvære mig over ikke at have fjernvarme, når jeg bor på en fritliggende ejendom, eller at Det Kongelige Teater ikke ligger i Tarm!
Men desværre ser det ud til, at netop Det Økologiske Råd nyder bevågenhed blandt fortalerne for de centrale løsninger. Od dér går al udregning ud på de såkaldte samfundsøkonomiske betragtninger, hvor det kun er her-og-nu-billedet, der tæller og ikke udvikling af nye erhvervsområder og en grønnere fremtid.
At få de 30 % forsynet fornuftigt med decentrale løsninger for varmeforsyning vil kræve en stor indsats og mange hænder. Men de politiske og økonomiske rammer skal på plads, før flere end de allermest idealistiske forbrugere tør satse – og der er lang vej endnu.
