23948sdkhjf

Klagerne vælter ind over nordjysk energipark

En regulær storm af protester har rejst sig mod etableringen af Energipark Aalborg, der skal producere strøm til at dække elforbruget hos et sted mellem 157.500-180.000 husstande.

Det skriver Nordjyske.

Projektet består af 19 vindmøller i enten 150 eller 170 meters højde fordelt på placeringer omkring hhv. Aalborg Portland, Aalborg Havn og Nordjyllandsværket samt 520 hektar solceller fordelt på ved hhv. Nordjyllandsværket og Aalborg Portland. 

I alt er der landet hele 238 skriftlige henvendelser herunder en underskriftsindsamling mod projektet på 1218 underskrifter. Nordjyske skriver, at 238 henvendelser er et ”udsædvanligt stort antal”, når det gælder offentlige høringer og fordebatter.

Mediet har spurgt direktør på by og landskabsforvaltningen Anders Fokdal om det betyder færre vindmøller og solceller i området.

- Det kan det være. Vi kan ikke helt svare 100 procent på, hvad det kan være endnu. Men det skal læses som om, at der er kommet rigtig mange indsigelser, og når der gør det til planer, så plejer vi altid at genvurdere, havde jeg nært sagt. Det er ligesom forvaltningen bud at sige, at det der er kommet ind skal bearbejdes, og så skal der køres noget frem i nogle varianter, der også kan rumme noget, der er mindre omfangsrigt, siger Anders Fokdal.

Men det er for tidligt at sige, om det betyder, at planerne droppes helt, siger han.

- Det ligger ikke lige i indstillingen, og det er noget udvalget skal drøfte, hvor de er henne på den, siger Anders Fokdal.

Læs hele historien på Nordjyske

Kilde: https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/sto...

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088