23948sdkhjf

Varmeværkernes forbrug af træpiller er faldet

Energistyrelsens træpilleundersøgelse for 2020 viser, at træpilleforbruget i Danmark er faldet i forhold til tidligere år.

Faldet er sket såvel i de store kraftvarmeværker som hos private, i industri, institutioner og offentlig service.

Om undersøgelsen

Træpilleundersøgelsen er gennemført af Ea Energianalyse på vegne af Energistyrelsen.

I undersøgelsen bestemmes forbruget uden for forsyningssektoren ved at trække forbruget i værkerne, der kendes fra Energistyrelsens årlige energiproducenttælling fra den samlede forsyning, som undersøgelsen opgør.

Kilde: Energistyrelsen

I 2020 blev der fremstillet ca. 0,12 mio. ton træpiller i Danmark, mens der blev importeret knap 2,6 mio. ton, heraf omkring halvdelen fra de baltiske lande. Dermed kom 95 procent af den samlede forsyning af træpiller i 2020 fra udlandet.

De fremstillede og importerede træpiller samt et lille træk på lagerbeholdningen - i alt godt 2,7 mio. ton træpiller - blev brugt til energiformål i Danmark. Heraf blev ca. 1,7 mio. ton omsat i forsyningssektoren, ca. 0,86 mio. ton hos private samt ca. 0,15 mio. ton i industri og offentlige bygninger.

Det samlede forbrug af træpiller er faldet omkring 14 procent i forhold til den seneste undersøgelse for 2018, hvilket til dels kan tilskrives at 2020 var mildere end 2018.

Værker og private

For de to største forbrugssektorer, værker og private, ses et fald i forbrug på hhv. 18 procent og ca. 7 procent.

Faldet på omkring 370.000 ton hos værkerne skyldes, udover et vejrmæssigt mildt år i 2020, at varmebehovet i nogle forsyningsområder i stigende grad dækkes af træflisfyrede anlæg.

Faldet på omkring 75.000 ton hos private skyldes bl.a. en stagnation i installation af nye træpillefyrede anlæg til erstatning for gas- og oliefyrede anlæg.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078