Morsø Bioenergi under pres
Finansiel Stabilitet kræver, at Morsø Bioenergi inden udgangen af november skaffer 16 millioner kroner. Det efterlader det landmandsejede selskab i alvorlige økonomiske vanskeligheder.
- Det er frustrerende, at man presser os så hårdt, siger formand for Morsø Bioenergi, Anders Bovbjerg, til TVMidt&Vest. Han mener, at Finansiel Stabilietet optræder uetisk.
Bag Morsø Bioenergi står 73 landmænd, der nu hænger på den 16 millioner kroner dyre regning. Mange af dem er i forvejen hårdt presset økonomisk, derfor er formanden ifølge TVMidt&Vest meget skuffet over, at statens bank har så travlt med at kræve egenkapitalen genetableret.