23948sdkhjf

Kontrolbesøg afslører fejl: Elsikkerhed halter hos pizzeriaer

Kun 13 ud af 197 pizzeriaer og grillbarer havde helt styr på elsikkerheden, da Sikkerhedsstyrelsen var på kontrolbesøg hos dem.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

77 steder har fået påbud om at rette op på konkrete forhold, mens 108 steder er blevet vejledt i, hvordan de kan gøre elinstallationerne lovlige.

Typiske fejl har været, at der mangler jordforbindelse til køkkenmaskiner eller andre elprodukter, forklarer kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.

- Beskyttelseslederen sørger for jordforbindelse og sørger for, at strømmen bliver afbrudt, hvis der er fejl i et elprodukt.

- Det er en sikkerhed mod at få alvorlige stød, hvis der er fejl på ovnen eller røremaskinen.

- Og det er ekstra vigtigt på en arbejdsplads, hvor der er flere brugere af udstyret, og hvor slid og belastning af udstyret er væsentligt større end i et privat køkken, siger han i pressemeddelelsen.

Andre typiske fejl har været elmateriel, der er slidt og defekt. Der har også været mange eksempler på eltavler, der har haft revner eller helt manglet afdækning. Mange steder var eltavlerne heller ikke mærket korrekt.

- Slidt materiel og revnede eltavler betyder i mange tilfælde, at det er muligt at få fingrene ind i strømførende dele, så der er risiko for at få stød, siger Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har kun været forbi en andel af pizzeriaerne og grillbarerne i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2020 samlet 3647 virksomheder i branchen, der foruden pizzeriaer og grillbarer tæller blandt andet isboder, pølsevogne og madboder.

/ritzau/

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063