23948sdkhjf

Pensionsselskab investerer større trecifret millionbeløb i Bigadan

Et af Danmarks største biogasselskaber Bigadan har netop fået et gevaldigt økonomisk rygstød. 

Industriens Pension har investeret et større trecifret millionbeløb i selskabet, der siden 2001 har haft ejerskab og drift af storskala biogasanlæg, som forretningsområder. 

Hos Industriens Pension er der to fornuftige årsager til, at man har valgt at investere i lige netop Bigadan.

- Vi investerer meget i infrastruktur generelt, da der er en god risikospredning. I og med at det er infrastruktur, så er det mindre konjunkturfølsomt, og der er gode afkastsmuligheder, siger Jan Østergaard, chef for Real Assets i Industriens Pension og uddyber: 

- De langsigtede aftaler Bigadan har for den biogas, de producerer, og at det er en subsidie-berettiget teknologi gør, at vi sikres et cashflow mange år frem i tiden. Det er rimeligt stabilt og forudsigeligt. Det er godt for os, at vi kan sikre vores medlemmer et løbende cash-flow.

Den grønne omstilling

På den ene side står altså afkastmuligheder, risikospredning og cashflow. På den anden side er den grønne omstilling, der rumsterer.

- Vi vil gerne lave noget, der flytter noget i den grønne omstilling. Vi skylder og skal gøre noget, og nu gør vi noget godt ikke bare vores kunder, men for en hel masse mennesker, siger Jan Østergaard, og uddyber: 

- Vi har også haft fokus på det cirkulære kredsløb. Der er et stort potentiale for andet organisk affald end gyllen fra landmanden. Det er super fedt, at vi er med. 

Netværksmulighed

Hvordan det endte med, at Industriens Fond rettede søgelyset mod Bigadan er lidt uklart.

- Vi holder hele tiden øje med, hvilke muligheder der er. Vi har en række samarbejdspartnere, som ved, at de skal sige til, hvis de finder noget interessant. På den måde fattede vi interesse for casen (Bigadan-investeringen, red.), siger Jan Østergaard.

Hos Bigadan, der holder til i Skanderborg, kommer investeringen ikke til at få indflydelse på den daglige forretningsgang eller det organisatoriske set-up.

- De har bare fået nogle eksterne investorer ind, der kan hjælpe med forretningen fremadrettet, siger Jan Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088