23948sdkhjf

Ny prognose: Naturgaspriser vil stige endnu mere

Industrien skal ikke gøre sig håb om lavere naturgaspriser i 2022. Den gennemsnitlige pris på naturgas vil nå det højeste niveau nogensinde i 2022, og først mod slutningen af året er der et håb om vigende priser.

Sådan lyder det i Det Internationale Energi Agenturs (IEA) naturgasprognose.

"Naturgaslagrene i Europa skal fyldes op igen, og manglende kapacitetsopbygning for flydende naturgas vil presse priserne i vejret," skriver IEA. De europæiske naturgaslagre er i øjeblikket kun omkring 50 procent fyldte, hvor de normalt er omkring 70 procent fyldte.

"Naturgaspriserne i Europa presses tillige af lavere leverancer fra Rusland gennem eksisterende rørledninger, lave lagerbeholdninger og den vigende trend i Europas egenproduktion af naturgas."

IEA forudser, at den gennemsnitlige pris på naturgas i Europa i år vil blive 26 dollars pr. million BTU (MMBtu). Det skriver Finans.dk.

På grund af de meget høje naturgaspriser forudser IEA, at efterspørgslen efter gas vil falde med fire procent i år. 

IEA forventer højere priser på naturgas, fordi Europa nu er i direkte konkurrence med Asien især om den flyvende naturgas. Kina øger eksempelvis sit forbrug af naturgas kraftigt.

De høje naturgaspriser har direkte indvirkning på elpriserne i Europa, og IEA forventer, at der stadig vil være den kobling mellem gaspriser og elpriser i nogen tid endnu.

Farlige at gøre sig afhængige

De ekstremt voksende gaspriser får IEA's adm. direktør Fatih Birol til at komme med en advarsel til IEA's medlemslande:

- Efter min mening understreger dagens situation det faktum, at energiforsyningen står over for betydelige risici, hvis man stoler for meget på én leverandør til et nøgleelement. I dag er det naturgas; i morgen kan det være noget andet såsom lithium, skriver han.

Mens gaspriserne i Europa og Asien er fløjet i vejret, så ser situationen helt anderledes ud i USA. Her foventer IEA en naturgaspris på 4 dollars pr. million BTU (MMBtu) - sammenlignet med 26 pr. million BTU (MMBtu) i Europa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078