23948sdkhjf

CIP og Vestas vil skabe 5000 jobs – i Spanien

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil i samarbejde med Enagás, Naturgy, Fertiberia og Vestas opføre første fase af et storkskala-anlæg til produktion af brint og ammoniak i Spanien. 

Første fase af anlægget, der placeres i den spanske region Aragonien, går under navnet Project Catalina 1 og er ret langt i udviklingsprocessen og forventes at være i drift inden for de kommende to år. 

- Jeg er stolt af at kunne præsentere Project Catalina. Vi ser frem til  - sammen med vores partnere – at realisere projektet, siger Søren Toftgaard, partner hos CIP.

Der opføres i forbindelse med det samlede projekt Project Catalina vind- og solkapacitet på 5 GW, som via et elektrolyseanlæg på 2 GW skal producere nok brint til at dække 30 procent af den samlede efterspørgsel i Spanien. 

I projektets første fase Project Catalina 1 opføres 1,7 GW sol- og vind sammen med et elektrolyseanlæg på 500 MW. 

Anlægsarbejdet starter i løbet af 2023.

Projektet vil skabe 5.000 jobs i Spanien. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125