23948sdkhjf

Wise Home mander op til kampen om kunderne

Efter fem år som udviklingsvirksomhed er proptech-virksomheden Wise Home nu helt klar til at kaste sig helhjertet ind i kampen om kunderne.

Timingen er heller ikke helt dårlig. Ifølge EU's energieffektivitetsdirektiv skal alle manuelle forbrugsmålere senest i 2027 være udskiftet til fjernaflæsning. Det betyder, at ejendomsbesidderne har fokus den rette vej.

Når en ejendom er skiftet til en digital fjernaflæst måler, så står døren åben for Wise Home.

Der findes i omegnen af 1,4 millioner lejligheder i Danmark. Foreløbigt har flere tusinde lejemål fået installeret en gateway og hardware fra Wise Home.

PropTech:

"Property Technology" Ejendomsteknologi, der refererer til at anvende it- og platformsøkonomi til ejendomsbranchen. Platformøkonomi giver i denne forstand brugerne et indblik i de sociale og økonomiske aktiviteter, der former sektoren gennem en digital grænseflade. 

I de enkleste vendinger involverer PropTech at bruge IT til at revolutionere eller muliggøre ejendomsbranchens digitale transformation.

Kilde: Techslang

Endnu flere lejligheder har Per Holst i ordrebogen, der nu skal fyldes op.

- Det, vi fokuserer på lige nu er at få endnu flere enheder ud at arbejde. Vi skal skalere vores forretning op, og derfor skal vi først og fremmest styrke vores salg, siger Per Holst, CEO og medindehaver af Wise Home.

Så i skal altså ud og finde flere sælgere?

- Ja, lige præcis. Vi har vores base på plads og nu er vi klar til for alvor at bearbejde markedet, siger Per Holst, der på nuværende tidspunkt har 16 medarbejdere tilknyttet virksomheden.

Mange optimeringsmuligheder

Wise Home har siden 2018 haft et strategisk samarbejde med målergiganten Kamstrup, der i disse år har travlt med at kæmpe om kontrakterne på udskiftning til digitale fjernaflæste målere. 

Både hos Wise Home og Kamstrup er man enige om, at digitaliseringen af arbejdsgange på markedet for submetering vil have en konkret og mærkbar effekt rundt om hos landets udlejere. I forbindelse med samarbejdsaftalen sagde Kamstrups salgsleder på submetering, Finn Heegaard Dam;

- Implementering af intelligente måleløsninger på submeteringmarkedet vil helt sikkert få en stor betydning for udlejerne. Udover de mange optimeringsmuligheder, vil de intelligente målere også kunne opdage lækager og et unormalt højt forbrug, sagde Finn Heegaard Dam.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121