23948sdkhjf

Koldt vejr og mangel på vind sætter blus på danske kulovne

Selvom de sidste kulkraftværker efter planen skal lukkes i 2028, så fyrede man sidste år godt op i de danske klimabelastende kedler. Hård vinterkulde, mangel på vind og god indtjening er forklaringen.

Det skriver Ingeniøren.

Til trods for Danmarks ambition om at være foregangsland på klimaområdet, så skruede vi voldsomt op for forbruget af en af de mest klimabelastende brændsler sidste år - nemlig kul - på kraftværkerne.

Tal fra Energinet som Ingeniøren har indsamlet, viser, at der blev produceret 4,2 TWh energi fra kulkraft sidste år. Energien gik både til varme- og strømproduktion. Det er en stigning på hele 46 procent fra 2020, hvor der blev produceret 2,9 TWh fra kul.

Udviklingen med et større kulforbrug rammer klimaet hårdt, for kul er et stærkt CO2-forurenende brændsel. Ifølge Energinet udledes der 811 gram CO2 per kWh, når man producerer strøm af kul, hvilket er over dobbelt så meget sammenlignet med eksempelvis naturgas, der udleder 354 g per kWh.

Hos Torsten Hasforth, der er seniorøkonom i analyseenheden hos den grønne tænketank Concito, er en kold vinter og lavere vindhastigheder en del af forklaringen på, hvorfor der har været behov for at fyre yderligere op for kulkraften.

Men der det har ganske enkelt også været en god forretning at fyre med kul i 2021:

- Den onde er, at selvom kvoteprisen er blevet meget høj, og prisen for at fyre med kul er steget med den, så er el- og naturgaspriserne også blevet rigtig høje. Det gør det rigtig rentabelt at lave strøm med kul, siger han, og slår fast, at det fra et klimamæssigt perspektiv ikke er lige så god en forretning:

- Det giver ikke mening at fyre med kul og udlede så ufatteligt mange tons CO2.

Der er tre kulfyrede kraftværker tilbage i Danmark: Nordjyllandsværket, der ligger 13 km øst for Aalborg og Fynsværket, der ligger i Odense. Begge ejes af kommunale forsyningsselskaber. Endelig er der Esbjergværket, der ejes af Ørsted. Og det er mange tusinde ton kul, der er skovlet ekstra ind i ovnene, viser Ingeniørens research.

På Fynsværket har man brugt 244.352 ton kul i 2021 mod 153.766 året før. På Nordjyllandsværket estimeres det, at der blev brugt 577.073 ton kul i 2021 mod 323.417 ton kul i 2020. Det har ikke været muligt at få tal udleveret for Esbjergværket fra Ørsted.

Dog fremgår det af en ESG-rapport, der indgår i Ørsteds årsregnskab, der blev frigivet i sidste uge, at der i hele Ørsted blev brugt 28 procent mere kul, og forbruget derfor steg til 803.000 tons fra 629.000 tons året før.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079