23948sdkhjf

Dansk bølgeselskab klar til at bygge verdens største testbed

Floating Power Plant (FPP), der står bag vind- og bølgeenergikonceptet af samme navn, har netop offentliggjort det endelige design af sin power take off-testbænk, der skal opføres i Nakskov. 

Anlægget bliver 13 meter langt og udstyres med et stort hydraulikstempel, der skal simulere bevægelserne fra bølger, der rammer anlægget.

Det skal bruges til at validere designet for det power-tak-off-system, der er udviklet til Floating Power Plants første kommercielle projekt - det kombinerede bølge- og vind-anlæg, der lægges ud ved Gran Canaria i 2022.

Anlægget skal i de to år, hvor Floating Power Plant tester ved Gran Canaria, bruges til tørtest og validering.

- Vi tester simpelthen noget i virkeligheden og tager det tilbage til laboratoriet, som er anlægget i Nakskov. Vi ændrer på fejl onshore inden det køres ud offshore, fortæller Nis Ebsen, lead electrical engineer hos Floating Power Plant.

Det overordnede mål med anlægget og de to års test er at opskalere og færdiggøre det detaljerede design for et fuldskala bølgekraft PTO-system.

Udviklingen af anlægget sker i samarbejde med Fritz Schur Energy, Seasystems og Aalborg Universitet og med en støtte på 10,81 millioner kroner fra EUDP. 

Parterne indleder byggeriet af test-riggen meget snart. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078