23948sdkhjf

Rådgiverkæmpe leverer bedste regnskab nogensinde

Flere vundne opgaver, bedre projekteksekvering og en fokuseret strategi sikrer arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco sit bedste resultat til dato.

Omsætningen vokser til 1,4 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. året før, mens EBITA lander på 134 mio. kr. svarende til 9,6 pct. mod 7,8 pct. i 2020. Også på antal medarbejdere er Sweco vokset og tæller i dag knapt 1.400 i Danmark. Det skriver rådgiverkæmpen i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentiggjorte regnskabstal.

– Vi vandt sidste år flere og større projekter end nogensinde før og oplevede stor efterspørgsel på vores rådgivningsydelser i et år med svære vilkår. Jeg skylder alle kolleger en stor tak for indsatsen, siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark, i pressemeddelelsen.

Den bæredygtige agenda

Efterspørgslen efter bæredygtighedsydelser accelererede kraftigt sidste år og betød, at Swecos samlede bæredygtighedsteam af ingeniører og arkitekter steg til over 60 specialister. Selskabet råder desuden over et team med speciale i DGNB-certificeringer og livscyklusvurderinger.

– Vores ambition om fortsat at være førende på området kombineret med det momentum, der er i den grønne transformation betyder, at vi også fremover investerer massivt i at videreudvikle vores bæredygtighedskompetencer, siger Dariush Rezai.

For at øge den enkelte medarbejders kompetence har ledelsen igangsat en større investering i medarbejderudvikling med karriereprogrammet Leap og lederprogrammet LUP, der samlet styrker faglig specialisering, projektledelse og ledelse i praksis.

Sweco Danmark A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 1.397 1.314
Omsætning arkitektdivision 336 310
Omsætning ingeniørdivisioner 1.061 1.004
EBITA 134 102
EBITA margin 9,6 % 7,8 %
Antal fuldtidsansatte 1.285 1.230
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2021

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094