Tre af Danmarks nye erhvervsfyrtårne har heldigvis fokus på energiteknologier og endnu flere af de nye fyrtårne er på forskellig vis relateret til grøn omstilling. Her kortlægger Glenda Napier fra Energy Cluster Denmark de tårnhøje ambitioner for de tre partnerskaber indenfor energiteknologier på tværs af Danmark.

I begyndelsen af februar i år blev det en realitet: 224 mio. kr. af de i alt 595 mio. kroner, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse netop har afsat til otte nye erhvervsfyrtårne, kommer til at gå til projekter med fuld fokus på udvikling af tre nye store energifyrtårne i Danmark. Det sker i Fyrtårn Sydjylland, Fyrtårn Nordjylland, og Fyrtårn Bornholm, tre nye triple-helix-partnerskaber på tværs af virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører, der hver især skal løfte lokale indsatser til internationale erhvervsmæssige styrkepositioner. Og de skal alle kunne ses fra månen om få år.  

Pengene er tildelt fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og REACT-EU, og hver regional indsats er fostret i såkaldte Vækstteams med visionære virksomheder, borgmestre og videninstitutioner, der i foråret 2021 har defineret netop den særlige erhvervsmæssige indsats, som skal kastes ekstra grønt lys på i deres landsdel. På den baggrund udarbejdede hvert Vækstteam en række anbefalinger til Erhvervsministeriet. Disse anbefalinger er siden i nye konsortier og partnerskaber udmøntet i en række ansøgninger i slutningen af 2021. Og nu er tilsagnet kommet fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Energy Cluster Denmark er med som partner i alle tre konsortier indenfor energiteknologi.

Lad os se på det faglige indhold i de tre nye grønne og ambitiøse fyrtårne:

Fyrtårn Sydjylland har fået tildelt 105.3 mio. kr. og handler om udvikling af grøn energi og sektorkobling. Fokus er at skabe fælles fodslag og et nationalt ”step-change” indenfor grøn energi og sektorkobling med udgangspunkt i sydjyske virksomheder og sikre massiv produktion af grøn elektricitet og en energieffektiv brug af den igennem intelligent sektorkobling. Det kan bl.a. være at genanvende overskudsvarme fra industri eller PTX-anlæg i fjernvarmesystemet eller decarbonisere transportsektoren ved PTX og produktion af e-fuels. Ambitionen er at skabe et nationalt centrum for forskning og teknologiudvikling indenfor grøn energi og sektorkobling i Sydjylland, der også kan tiltrække stor opmærksomhed fra globale markeder.   

Fyrtårn Nordjylland har fået tildelt 92.4 mio. kr. handler om fangst, lagring og anvendelse af CO2. Fokus er at specialisere nordjyske virksomheder indenfor CCUS, dvs. at CO2 skal gå fra at være et uønsket restprodukt til et brugbart råstof. For at udvikle en særlig erhvervsmæssige styrkeposition indenfor netop dette område skal virksomhederne i Nordjylland excellere i at fange og rense CO2 fra diverse punktkilder, gemme CO2 evt. i undergrunden og endelig at bruge CO2 som råstof indenfor fx grøn transport eller byggebranchen. Ambitionen er at udnytte de lokale behov for håndtering af CO2 i Nordjylland til at skabe et helt nyt erhvervsområde, som Danmark kan blive kendt for internationalt.

Fyrtårn Bornholm har fået tildelt 27.2 mio. kr. og handler om at udnytte grøn strøm fra havvindmøller og etablering af Bornholm som energiø. Hensigten er at realisere Energiø Bornholm med fokus på erhvervsmulighederne i Bornholm som Østersøens centrum for havvindenergi. Ambitionen er at sikre Bornholm som Østersøens grønne transporthub og skabe erhvervsmæssige synergier til Bornholm som testø ved at sikre lokale, nationale og internationale aktører muligheden for at udvikle og teste fremtidens energiteknologiske løsninger på en energiø.

Fælles for de tre nye grønne fyrtårne er, at de alle tre bidrager til at løse nogle af de allerstørste energimæssige udfordringer, som verden står med: grøn energi og sektorkobling, håndtering og brug af CO2 og fremtidens energiøer. Og både i Fyrtårn Sydjylland og Fyrtårn Bornholm kommer digitalisering og brug af energidata til at fylde godt. Ambitionerne er uomtvistelige tårnhøje og med rette. For vi har travlt. Ambitionerne skal realiseres på kort tid. Både af hensyn til de tildelte midler, som udløber i juni 2023, men i lige så høj grad af hensyn til den grønne omstilling, som bestemt ikke venter på nogen. Tilsammen dækker de geografiske styrkepositioner i Nord-, Syd-, Øst- og Vestdanmark. Nok er de nye fyrtårne regionale i deres udgangspunkt, men lad det være målet, at lyset fra hvert fyrtårn skal kunne ses over hele verden, så endnu flere styrer mod Danmark, når der skal findes gode konkrete teknologiske og forskningsmæssige eksempler på excellence indenfor den grønne omstilling.

De danske fyrtårne skal være med til at sætte retning på vejen mod 2030 og 2050, så vi med samarbejder om innovation og grøn omstilling, når vores fælles klimamål og samtidig får skabt nogle stærke komplimenterende erhvervsmæssige styrkepositioner til gavn for vækst og konkurrencekraften i dansk erhvervsliv.

Artiklen er en del af temaet Debat.