23948sdkhjf

EnergiMidt Udvikling køber sig ind i GreenHydrogen.dk

EnergiMidt Udvikling har valgt at blive medejer af iværksættervirksomheden GreenHydrogen.dk, der blandt andet producerer og leverer brintforsyningssystemer.
Virksomheden GreenHydrogen.dk blev stiftet i 2007 af energi- og teknologivirksomhederne Hollensen Energy A/S, Strandmøllen A/S, Dantherm Power A/S, Nordtec-Optomatic A/S og InnovationMidtVest A/S, og nu har EnergiMidt Udvikling altså også set potentialet i virksomheden.

- Vi ser i GreenHydrogen et stort potentiale og nogle teknologiske spidskompetencer, når det drejer sig om at udvikle konkurrencedygtige elektrolyseanlæg til produktion af brint på baggrund af energi fra vedvarende energikilder, forklarer Flemming Kristensen, forretningschef i EnergiMidt.

- Brinten produceres af overskudsenergi, lagres og bruges derefter som brændstof i brændselsceller, når man har brug for elektricitet eller varme. På den måde opnås et 100 procent CO2-frit forbrug. Ved at lagre overskudsstrøm og anvende det, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, er vi med til at nedsætte forbruget af fossile brændstoffer og dermed CO2 udslippet, forklarer Flemming Kristensen.

Brint central fossilfrit energisystem
Fremtidens energisystem vil i langt højere grad end i dag være baseret på vedvarende energi. Men ifølge GreenHydrogen mangler der imidlertid nogle helt afgørende nøgleteknologier, som skal udvikles, for at visionen om mere vedvarende energi kan realiseres.

Det drejer sig især om en udligning af belastningen på elnettet, så vindmøllerne kan producere energien, når vinden blæser, og de private og industrielle forbrugere kan udnytte den producerede energi, når de ønsker det. Der er derfor behov for en midlertidig energilagring af en del af den fremstillede vindmølleenergi – og det er her GreenHydrogen´s teknologi bliver relevant.

Potentiale indenfor transport
Især i transportsektoren ser GreenHydrogen et stort potentiale for brint.

- Mange bilproducenter med Daimler og Hyundai i spidsen er klar til for alvor at rulle brintbilerne ud fra 2015, fortæller Kirsten Winther, kommerciel direktør i GreenHydrogen og fortsætter:

- Når brinten via elektrolyse produceres fra overskudsstrøm fra vindmøllerne, er fortsætterbrændstoffet 100 procent CO2 frit. Ydermere kan brintbilerne tankes på 3 minutter, har en rækkevidde på flere hundrede kilometer og ”udstødningen” fra brintbiler består af rent vand, så vi forventer os meget af dette kommende marked.

Om GreenHydrogen.dk ApS
Virksomheden, der har syv medarbejdere og i indeværende år forventer at ansætte yderligere fem, har via en række projekter sammen med blandt andre Siemens, DTU og Århus Universitet sikret sig fondsmidler på 20 mio. kr. til udvikling af teknologien.

GreenHydrogen støttes desuden af blandt andet Højteknologifonden samt EUDP.

Virksomheden har netop fået en samlet kapitaltilførsel på 10 millioner kroner fra de seks medejere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089