Klumme: Geotermi - en del af fremtidens energisystem
Den aktuelle debat om geotermi er en del af en omfattende omstillingsproces af vores energisystem.
Modelfoto/Colourbox
Drevet af klimadagsordenen skal vi reducere anvendelsen af fossile brændsler - målet er fossilfri el- og varmeforsyning i 2035. Dette indebærer ikke kun ændring af brændsler fra fossile brændsler til biomasse, men også en radikal ændring af den måde vores energisystem fungerer på.
Ny energiforsyningsstruktur - nye præmisser
Anvendelsen af de centrale kraftvarmeværker til en - relativ hurtig - omstilling væk fra de fossile brændsler indebærer ud over denne klare fordel mindst tre væsentlige ulemper:
Midlertidig og på sigt dyr løsning. Anvendelsen af så store mængder biomasse vil være midlertidig, da efterspørgslen på verdensplan til el- og varmeproduktion og til andre sektorer vil vokse, dvs. priserne må forventes at vokse med den stigende efterspørgsel. Allerede den planlagte omstilling af danske centrale kraftvarmeværker vil indebære import af det meste af den biomasse der skal anvendes.
Kraftvarme er ikke nødvendigvis så god en ide som det har været. Den stadig stigende satsning på separat elproduktion (vindmøller) indebærer at driftsøkonomien for kraftvarmeværkerne forringes. Selvom der er brug for produktionskapacitet i timer hvor det ikke blæser, og der derfor er brug for anden produktionskapacitet, vil det være relevant også at se på muligheder for separat varmeproduktion. Kort sagt den store binding der er via kraftvarmeproduktion mellem el og varme vil blive mindre.
Hindring for udvikling af en mere diversificeret - og decentral - energiforsyning. Givet denne udfordring med at ændre sammensætningen af produktionskapaciteten og omstillingen til vedvarende energi, og dermed finde nye energikilder, skal disse nye energikilder have en chance for at vise deres værd. Vi har således en tendens med ændring af energiproduktionen fra central til decentral struktur. En massiv satsning på de centrale kraftvarmeværker kan derfor siges at udgøre en hindring for udviklingen af de energikilder der skal erstatte dem om 15-20 år.
Udfordringerne med udvikling af fx geotermi
Den aktuelle debat om geotermi afspejler udfordringen med at omstille energiforsyningen. Geotermi er en af de energikilder der passer til den fremtidige varmeproduktion - der er ikke en binding til elproduktion og den anvender indenlandske vedvarende ressourcer.
Der er tekniske udfordringer - med geotermi og andre energikilder - som vi bl.a. ser i Viborg. Så meget desto vigtigere er det at vi opsamler erfaringer og lærer af dem. Der er et EU-projekt i gang (GeoDH), der i de næste par år fokuserer på de mulighederne for geotermi i fjernvarmesystemer i 14 EU-lande. Projektet har som målgruppe både driftsfolk i fjernvarmeselskaberne og planlæggere i kommunerne, staten og mulige investorer.
Netop spørgsmålet om finansiering er genstand for debat. Staten afviser at påtage sig det økonomiske ansvar for at udvikle geotermi. Dette sker med henvisning til at ansvaret bør ligge hos dem der har ekspertisen, dvs. fjernvarmeselskaberne og kommunerne (varmeplanlægningen). Det er givet at disse skal have væsentlig direkte indflydelse. Det er ligeledes vigtigt at der er en fornuftig fordeling mellem risici og aktørernes muligheder for at håndtere disse risici. Kompetencer og rollerne for både de direkte aktører (fjernvarmeselskaberne og kommunerne) og staten skal udvikles og ændres.
Ved udviklingen af nye energikilder er det vigtigt at den fremtidige regulering ikke er en "Pick the winner" strategi, da det kan blive endog meget dyrt for samfundet at satse forkert. Samtidig er det vigtigt at skabe de rigtige rammebetingelser. Et eksempel er projektbekendtgørelsen, der endnu har som præmis at sikre kraftvarme. Det er vigtigt at udviklingen af reguleringen reelt giver mulighed for at udvikle de energiteknologier der skal til for at opnå den mere diversificerede energiforsyningsstuktur.
Fjernvarme vil ved omstillingen til den mere diversificerede og vedvarende energibaserede energiforsyning spille en vigtig rolle som energiinfrastruktur. Dette er afspejlet i energiforliget, der har en del midler øremærket til udvikling af fjernvarme. Vi ser i fjernvarmebranchen frem til at byde ind med forslag til, hvordan disse midler kan anvendes.
Martin Lidegaards konstatering af at energiforskningen i Danmark er på et højt niveau, og de store perspektiver der er for eksport og dermed vækst og arbejdspladser, gør at der er god grund til optimisme, på trods af den aktuelle kritik af geotermi. Det ændrer naturligvis ikke på at fjernvarmekunderne i Viborg meget forståeligt er utilfredse med at hænge på en øget varmeregning de næste mange år - endda måske uden at have fået geotermisk baseret varme i radiatorerne.
