23948sdkhjf

Atomkraft er central for grøn omstilling

Hvis det skal lykkedes at holde den globale temperaturstigning under to grader, kan man ikke komme uden om atomkraft.
Trods Fukushima fortsætter de fleste lande med at udbygge atomkraft. Det er godt for det globale CO2-niveau og klimakampen, fastslår det Internationale Energi Agentur. Det skriver Ingeniøren.

- På den lange bane kan vi ikke undvære atomkraft, hvis vi skal sikre en ’lav-kulstof’ fremtid, siger Bo Diczfalusy, chef for vedvarende energi og teknologi i det Internationale Energi Agentur, IEA, ifølge Ingeniøren.

Efter Fukushima er atomkraft endnu engang blevet et udpræget debatemne i mange lande og har fået flere lande til at overveje deres planer på området. Men de fleste lande holder ifølge Bo Diczfalusy ved. Og det er godt, for atomkraften har stadig en meget vigtig rolle, når det handler om at sikre omstillingen til energiteknologier med lavt CO2-udslip, mener han.

Hvad angår de lande, der ønsker at udfase atomkraft, så appellerer Maria van der Hoeven, generaldirektør for IEA, til, at de ikke erstatter atomkraften med kul.

- Det vil være en skidt udvikling for det globale klima, siger hun ifølge Ingeniøren.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094