23948sdkhjf

Aarhusiansk forsyningsselskab henter Grundfos-CFO til vigtig post

Den aarhusianske forsyningsvirksomhed Kredsløb har netop udpeget sin nye bestyrelse. 

Fire ud af ti medlemmer er nye. 

Samtidig udvider Kredsløb bestyrelsen med yderligere et eksternt medlem, hvor Mikael Geday indtræder i bestyrelsen som ny næstformand. Mikael Geday er CFO hos Grundfos.

- Kredsløb er en kritisk forsyningsvirksomhed, der de sidste par år har gennemgået en rivende udvikling som forsyningsselskab med centrale kerneydelser inden for varme og ressourcehåndtering, til også at få en tiltagende større rolle i den nødvendige omstilling til et grønnere samfund. Jeg glæder mig til at bidrage og bringe erfaringer fra bl.a. arbejdet med flere verdensmål i spil, siger Mikael Geday.

Mikael Geday afløser tidligere næstformand og professor Marie Münster, der fortsætter i bestyrelsen med en særlig rolle i forhold til Kredsløbs arbejde med en grønnere varmeproduktion efter 2030. 

På byrådets tre pladser finder man tre nye medlemmer. Således indtræder Eva Borchhorst Mejnertz (S), Jakob Søgaard Clausen (DF) og Polly Dutschke (S), mens Anders Winnersskjold (S), Knud N. Mathiesen (DF) og Liv Gro Agdrup Jensen (SF) udtræder.

Godt på vej

Thomas Rand, der er formand for bestyrelsen, ser frem til sammen med den nye bestyrelse at fortsætte arbejdet med Kredsløbs strategi frem mod 2025.

- Vi er godt på vej, men har stadig et stort arbejde foran os med at sikre, at vi bidrager til at nå de ambitiøse, men nødvendige målsætninger på både internationalt, nationalt og lokalt niveau. Jeg er sikker på, at vi har et solidt udgangspunkt for at nå i mål,” siger Thomas Rand.

Kredsløbs bestyrelse

  • Formand: Thomas Rand – tidligere adm. Direktør, Energi, Rambøll
  • Næstformand: Mikael Geday – CFO, Grundfos
  • Bestyrelsesmedlem: Marie Münster – professor, DTU
  • Bestyrelsesmedlem: Line Markert – advokat og partner, Horten
  • Bestyrelsesmedlem: Eva Borchhorst Mejnertz (S), Aarhus Byråd
  • Bestyrelsesmedlem: Jakob Søgaard Clausen (DF), Aarhus Byråd
  • Bestyrelsesmedlem: Polly Dutschke (S), Aarhus Byråd
  • Bestyrelsesmedlem: Hanne Tokkesdal, medarbejdervalgt
  • Bestyrelsesmedlem: Jens Rishøj Skov, medarbejdervalgt
  • Bestyrelsesmedlem: Kim Nørskov Beyer, medarbejdervalgt

Kilde:: Kredsløb

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328