23948sdkhjf

Vilde med jordvarme: Salget stiger med 74 procent

Der blev solgt 4.000 jordvarme-anlæg i 2021 år.

Det lyder måske ikke i sig selv voldsomt, men det dækker over en markant vækst på 74 procent i forhold til året før. Det viser nye tal fra Energistyrelsen. 

Væksten er endda større end for luft/vand-varmepumperne, hvor salget sidste år steg med 52 procent.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne forventer man, at udviklingen vil fortsætte de kommende år. 

- Et meget konservativt bud er, at salget af luft/vand-varmepumper og jordvarmeanlæg vil komme til at nærme sig i hvert fald 30.000 styk i år. Og i løbet kort tid er det sandsynligt at nå op på 50.000 om året, siger Troels Hartung, chefkonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne, og uddyber:

- Med udviklingen i Ukraine in mente og det stærkt øgede fokus på at blive uafhængig af naturgas, forventer vi, at der vil komme ekstra fart på. Det er en voldsom vækst men absolut ikke urealistisk, hvis vi skal konvertere de cirka 400.000 olie- og naturgasfyr, der stadig er i den danske bygningsmasse, frem mod 2030. Vi kan derfor godt forberede os på, at markedet for varmepumper kun vil blive større de kommende år, siger Troels Hartung.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093