23948sdkhjf

Konkurstruede Fauna Energi overdrager alle sine kunder til konkurrenten

Fredag eftermiddag fik godt 15.000 kunder i energiselskabet Fauna Energi besked om, at de bliver overflyttet til konkurrenten, Velkommen.

Velkommen har haft igangværende forhandlinger med Fauna Energi, som er ført til en aftale om, at kunderne bliver overdraget til Velkommen.

Alternativet for Fauna Energi er en snarlig konkurs som følge af, at Fauna Energi ikke har kunnet opfylde sine forpligtelser overfor netselskaber, leverandører mv.

Velkommen overtager alle forpligtelser overfor kunderne, hvilket betyder, at ingen kunder lider tab, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Sikrer acontobetalinger

Hvis kunderne i Fauna Energi vælger at følge med over i Velkommen, vil Velkommen sikre kundernes acontobetalinger – til trods for, at Fauna Energi ikke har dækning for kundernes penge.

- Vi har holdt kundeservice åben hele weekenden for at svare på spørgsmål. Men der har faktisk været overraskende stille på telefonerne. De typiske spørgsmål har handlet om, hvorvidt den meddelelse, vi har sendt ud til kunderne, rent faktisk var korrekt, og hvorvidt det er rigtigt forstået, at kunderne ikke mister deres penge. Begge dele har vores medarbejdere let kunnet bekræfte, siger Thomas Søgaard-Andersen i en pressemeddelelse. 

Langt sagsforløb

Fauna Energi og Velkommen har haft forskellige tvister med hinanden, herunder blev der i maj 2021 nedlagt forbud mod, at Fauna Energi kontaktede Velkommens kunder med usande udsagn. Efterfølgende er der tilkendt Velkommen en større million erstatning. Den med Fauna Energi indgåede aftale indebærer, at der er trukket en streg i sandet.

- Det er altid rart, når vi kan komme til en afklaring. Vi ville have ønsket, at det var sket på et langt tidligere tidspunkt, men det var det muliges kunst. Vi føler en ekstra stor forpligtelse til at vise, at Fauna Enerigs måde at agere på langt fra er normalen på energimarkedet – vi ønsker at stå for en helt anden tilgang og helt andet transparens i kunderelationen, siger Thomas Søgaard-Andersen. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078