23948sdkhjf

Forskningsprojekt skal optimere fremtidens testsystemer til vindmølleindustrien

I 2020 blev R&D Test Systems i samarbejde med Aarhus Universitet tildelt EUDP-midler til at videreudvikle fundamentsløsningen til store testbænke for at sikre, at vindmølleproducenter forsat kan udføre tests af fremtidens vindmøller.

Samarbejdet med Aarhus Universitet sikrer, at projektgruppen har omfattende erfaring med både testsystemdesign og projektudførelse, samt detaljeret viden om centrale teknologiområder.

- Det Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er et offentligt støtteprogram, der kan give støtte til udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Projekterne skal bidrage til at indfri Danmarks politiske målsætninger inden for energi og klima, herunder bidrage til at skabe danske arbejdspladser og eksport af energiteknologi, forklarer Lærke Skov Hansen, fuldmægtig hos EUDP.

Eksperimenter skal forbedre fundamentdesignet

Mølleproducenterne bliver ved med at overgå sig selv og bygger større og større offshore vindmøller, hvilket samtidig stiller nye og øgede krav til hele industrien inklusiv de testbænke, som tester de store møllekomponenter.

- Vi er nået til et punkt, hvor vores betonkonstruktioner, som de laves nu, ikke kan klare meget større kræfter. Derfor er vi nødt til at udvikle nye fundamentsløsninger til at modstå de enorme kræfter, som de kommende testbænke kræver, forklarer fortæller John Simonsen, senior specialist hos R&D Test Systems.

Derfor arbejder R&D Test Systems’ bygningsingeniører på højtryk for at videreudvikle og forbedre betonfundamenterne. Dette gøres blandt andet i form af forskellige tests, der har til formål at revurdere og optimere fundamentet.

- Vi er endt med et konceptuelt design, hvor det bærende element er, at vi gerne vil blive klogere på, at vi ved, hvor kræfterne i vores konstruktion løber hen, fortæller Frede Christensen, lektor ved Aarhus Universitet.

De nuværende beregningsmetoder af betonkonstruktioner er baseret på gængse standarder inden for byggebranchen, men disse er ikke avancerede nok til at tage højde for de kræfter, som går igennem et testbænkfundament. Derfor vil det i EUDP-projektet blive undersøgt, om man ved hjælp af sensorer, der er støbt ind i konstruktionen, kan monitorere, hvordan betonen og stålarmeringen reagerer på forskellige belastninger.

På denne måde kan man få langt mere information om, hvad der sker inde i fundamentet i forhold til dimensioner, revner og armering. Tidligere har man udelukkende målt på betonoverfladen og ikke haft adgang til målinger, som viser hvor meget udmattelse, der faktisk genereres i betonfundamentet.

De forskellige tests og målinger skal resultere i en ny beregningsmetode og model, som meget nøjagtigt kan beregne belastningerne i fundamentet og derved også bedre forudsige fundamentets levetid.

Konkurrencedygtige indenfor grøn energi teknologi

R&D Test Systems er i dag blandt de førende inden for turnkey leverancer af komplette testsystemer til vindmølleindustrien.

- Ved at optimere og fremtidssikre vores løsninger vil vi fortsat bevare vores position som en virksomhed, der leverer testsystemer til markedsførende virksomheder. Desuden vil vi med projektet hjælpe til at sikre Danmarks position som førende indenfor vindenergi generelt, skabe arbejdspladser og styrke vores konkurrenceevne, fortæller John Simonsen.

EUDP-projektet forventes at være færdigt ved udgangen af 2022, hvor der vil være udarbejdet et nyt innovativt fundamentkoncept, som kan anvendes kommercielt i udviklingen af testbænke til fremtidens vindmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156