23948sdkhjf

Stor dansk energiklynge etablerer sig på Sjælland

Energy Cluster Denmark styrker sit engagement i Region Sjælland med en plads i Vordingborg. 

- Energy Cluster Denmark er det nationale samlingspunkt for alle, der vil samarbejde om energiteknologisk innovation. Vi faciliterer en række grønne innovationsprojekter i og udenfor Danmark og vil gerne engagere endnu flere sjællandske virksomheder. Hos Vordingborg Erhverv bliver vi mere synlige lokalt og adgangen til innovation bliver lettere for virksomheder, forskere og andre fra regionen, der vil tage del i den grønne omstilling, siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark i en pressemeddelelse.

I praksis bliver pladsen i Vordingborg besat af en eller flere medarbejdere fra Energy Cluster Denmark, der får deres gang hos Vordingborg Erhverv, hvor også Erhvervshus Sjælland også er repræsenteret.

- Vi har allerede tiltag som SMV:Grøn og Green Change Zealand på hylden, og Energy Cluster Denmarks øgede tilstedeværelse vil være endnu en mulighed for, at vores virksomheder kan engagere sig i innovationsprojekter og partnerskaber i Danmark og udlandet. Det vil være med til at styrke vores fælles arbejde på vejen mod klimamålene i 2030 og 2050, siger Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078