23948sdkhjf

Tidligere bestyrelsesformand er ikke overrasket: Det er altid andres skyld

Thomas Marschall Høgh er blandt de tidligere Waturu-investorer, som nu ifølge Green Impact Ventures, er politianmeldt for insiderhandel og markedsmanipulation.

Han var den første investor i Waturu og bestyrelsesformand, indtil han forlod bestyrelsen i protest over majoritetsindehaveren og ledelsens dispositioner. Hans aktieandel i Waturu udgjorde seks procent. 

Han er ikke en gang overrasket over nu at blive politianmeldt. Det er helt klassisk familien Reedtz, siger han til Electronic Supply.

- Det er meget godt i tråd med alt, hvad der er foregået i det selskab. Alt hvad der går galt er altid andres skyld. De har aldrig selv noget ansvar for, hvad der er foregået, siger Thomas Høgh Marschall, der er Business Angel og professionel investor.

- Det er vist også første gang, at man hører nogen forklare, at grunden til, at det gik galt var en aktiekurs. Det er jo noget vrøvl. En virksomhed kan køre fint uanset, hvad aktiekursen er, siger Thomas Høgh Marschall, der forlod bestyrelsen i januar 2021. På daværende tidspunkt havde han foreslået at skifte ledelsen i selskabet ud for at komme ud af det stormvejr virksomheden befandt sig i. Sådan blev det ikke.

- Det, der gik galt i Waturu var, at Thor ikke leverede det produkt, som han havde ansvaret for. Så enkelt er det. Både Thor og Toke påstod adskillelige gange, at det var på vej. Men det skete aldrig, og derfor er virksomheden, hvor den er i dag, siger Thomas Høgh Marschall, der i øvrigt tager en politianmeldelse med ophøjet sindsro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094