23948sdkhjf

160 lodsejere får tilkendt erstatning for havmølle-udsigt

Processen for vurderinger af mulige værditab forbundet med Vattenfalls opførelse af de to havmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er afsluttet. 

Taksationsmyndigheden har tilkendt 160 lodsejere erstatning, mens 131 lodsejere har fået afslag. Afgørelserne kan ikke ankes.

Værditabsprocessen blev for anden gang skudt i gang i august 2021.

Årsagen til at værditabsprocessen i forbindelse med de to parker blev genåbnet er at Vattenfall i 2020 fermlagde et nyt design for parkerne, hvor møllerne var flyttet så langt fra kysten som muligt. Her lavede Vattenfall også nye miljøkonsekvensvurderinger for de to mølleparker, hvilket afstedkom nye etableringsgodkendelser og dermed også en genåbning af værditabsprocessen. 

Antallet af ansøgninger i anden runde efter det ændrede design, er reduceret væsentligt. Oprindeligt havde 586 søgt om erstatning for værditab i forbindelse med det første layout. 

Nu har 160 lodsejere altså fået erstatning, mens 131 har fået afslag.

I følge VE-loven § 6, stk. 5, forfalder erstatningerne til betaling ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

Værditabsordningen og Vattenfall

Værditabsordningen giver mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab, hvis der opstilles vindmøller i nærheden af en beboelsesejendom. Det er Taksationsmyndigheden, som behandler ansøgningerne og leder arbejdet med takseringen af ejendommene.

Selve takseringerne foregår ved besøg på hver enkelt ejendom, hvor ejendommen besigtiges, og påvirkningen fra møllerne vurderes med udgangspunkt i materiale fra Vattenfall. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111