23948sdkhjf

Aalborgs energipark reduceres: Færre solceller og lavere møller

Oprindeligt skulle Energipark Aalborg have produceret strøm til 180.000 husstande årligt. Men produktionen er nu kraftigt reduceret.

Efter megen lokal modstand blev det i december 2021 besluttet at udarbejde et alternativ med reducerede projekter i forhold til det ansøgte projekt, der var blevet indsendt af Eurowind Energy.

Det er nu sket, skriver Nordjyske.

Antallet af vindmøller er det samme som i det oprindelige projekt – 19 styk - men i det nye forslag er møllerne 150 meter høje i stedet for 170 meter. Det sker ikke mindst fordi Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har meddelt, at de 170 meter høje møller vil forstyrre flysikkerheden og indflyvningerne til Aalborg Lufthavn.

Samtidig med højdereduktionen flyttes én enkelt af møllerne.

Dernæst skæres antallet af solceller ned til 350 hektar mod de oprindelige 520 hektar.

Tiltagene betyder, at parken vil producere, hvad der svarer til 42.000 husstandes strømforbrug mindre om året. Den væsentligste årsag her til er de lavere vindmøller.

- Med alt det strøm, som vi bl.a. regner med at skulle bruge på Nordjyllandsværket og i samfundet generelt med den grønne omstilling, hvor flere og flere skal over i elbiler, så kommer det bare til at kræve et væsentligt større strømforbrug, end vi har haft før hen. Det skal vi prøve at løse, men det er klart, når man justerer ned nogen steder, må man kompensere andre steder, siger siger by og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V),

Han skal på torsdag sammen med resten af udvalget give grønt lys, at man sætter gang i en planlægning for det reducerede forslag.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093