23948sdkhjf

Siemens Gamesa lægger milliard-ordre hos jysk stålvirksomhed

Den danske tårn- og rotorhusproducent Valmont SM i Rødekro har sikret sig milliardaftale med Siemens Gamesa.

Parterne har indgået en flerårig aftale på over 1,3 mia. DKK på fremstilling af rotorhuse til den europæiske offshore-vindindustri.

Det oplyser Valmont SM i en pressemeddelelse.

 Aftalen er den største enkeltordre i Valmont SM's historie.

- Denne aftale er en naturlig forlængelse af vores stærke partnerskab, hvilket vi er meget tilfredse med, siger Niels Brix, som er adm. direktør hos Valmont SM.

 De to parter har haft samhandel i over 20 år.

Niels Brix påpeger, at aftalens omfang afspejler Siemens Gamesas førende position inden for offshorevind.

Grøn profil er afgørende

Valmont SM har gennem de senere år udviklet avanceret robotteknologi til blandt andet overfladebehandling af komponenter til offshore-vindmøller.

Den avancerede teknologi har resulteret i en årlig reduktion af forbruget af coatingmateriale på omtrent 366 tons samt en årlig CO2-reduktion på 8500 tons.

Netop de grønne tiltag har været afgørende for Siemens Gamesa.

- Valmont SM's talrige bæredygtige initiativer i forhold til at mindske CO2-udslippet i vores forsyningskæde var en afgørende faktor for indgåelsen af vores partnerskab, siger Mark Don Hansen, Global Commodity Manager hos Siemens Gamesa i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078