23948sdkhjf

Solceller på Aalborg Havn

I et samarbejde med Aalborg Universitet etablerer Aalborg Havn nu et ”Real Life Laboratorium”, der skal give ny viden om energien fra solceller.
Det er Aalborg Havn selv, der finansierer og etablerer det nye solcelle-anlæg, som kommer til at brede sig over 260 kvadratmeter facade og 640 kvadratmeter tag. Det skriver Magasinet Ejendom.

Aalborg Universitets Institut for Energiteknik er imidlertid med som partner på projektet og får medindflydelse på, hvilke solceller der skal monteres. Meningen er, at universitetet skal opsætte test- og måleudstyr, der skal dokumentere effekten af det opsatte anlæg, og dermed bliver der tale om et såkaldt ”Real Life Laboratorium”.

Selve solcellerne leveres af Munk Energy, og efter planen skal anlægget være klar til drift i september. Det ventes årligt at kunne producere 110.000 kWh, hvilket er nok til at dække energiforbruget i havnens driftsbygning og administrationsbygning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1