23948sdkhjf

Planlægning er hjørnestenen i fremtidens energiforsyning

- Det blev hovedkonklusionen på torsdagens energitopmøde i Aalborg.
Store dele af den danske energiforsyning kommer allerede i dag fra vedvarende energikilder, og med energiforliget er det besluttet at vindkraft og andre grønne energikilder fremover skal fylde endnu mere i energiforsyningen på bekostning af de fossile brændsler.

Det har landet over fået blandt andet private mennesker, det offentlige, virksomheder og kraftvarmeværker til at tænke i mere klimavenlige baner. Der bliver lavet kommunale klimaplaner, investeret i både private og offentlige solenergianlæg som aldrig før, etableret nye mølleparker samtidig med at mange kraftvarmeværker skifter kul og gas ud med biomasse.

Men hvis det skal lykkes at give den danske energiforsyning en grønnere profil og samtidig sikre en konstant og tilregnelig energiforsyning, er de grønne intentioner og handlinger ikke nok.

Staten skal sætte rammer
Der er nødt til at være en struktur i det, hvis det skal batte på længere sigt. Det mener associate professor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathisen.

- Der mangler nationale mål og rammer. Staten har slet ikke forstået sin rolle, siger Brian Vad Mathisen, der på topmødet gav en grundig analyse af udfordringerne i energiforsyningen.

- Staten skal skabe rammer for kommunerne og lokalbefolkningen, og den skal ikke være bange for at træffe valg, for det er nogle valg, der skal træffes, forsætter han.

Ifølge professoren er det afgørende, at staten formår at forankre de lokale tiltag i en overordnet national strategi. Hvilket, han ikke mener, er tilfældet i dag.

I dag sker kommunernes investeringer i grønne løsninger på frivillig basis, når de kan afse ressourcerne, men her bør staten gå ind og stille bindende mål, og afse midler til at de kan gennemføres, mener Brian Vad Mathisen.

En del af de rammer, han efterlyser, skal blandt andet gælde for kraftvarmeværkerne, så de har noget konkret at forholde sig til. I dag er rigtig mange af værkerne i klimaets tegn ved at udskifte kul og gas med biomasse som fx træpiller – en udvikling der måske er okay for klimaet, men ikke for forsyningssikkerheden.

- Vi bruger mere biomasse i København, end hvad vi på verdensplan har til rådighed, siger han og henviser til, at hvis alle kraftvarmeværker kørte på biomasse, så vil man få et ressourceproblem.

Brug for ny lovgivning
Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, mener ligesom Brian Vad Mathisen, at en national energistrategi er central i løsningen af fremtidens energiudfordringer.

- Man skal se at få samlet de kommunale strategier under den nationale energistrategi, der er lavet med fokus på udfasning af fossile brændsler, indfasning af vedvarende energi og stigende energieffektivisering, siger han og forsætter:

- Der er brug for at se på den nationale strategi blandt andet med fokus på at udfase naturgas på den måde, så det hænger bedst sammen, og så man kan få udrullet fjernvarmenettet.

Kim Mortensen henviser her til, at folk flere steder i landet på grund af lovgivningen ikke kan få lov at skifte væk fra naturgas til fordel for grønnere energi fra fx fjernvarme.

- Tag fx Thylstrup i Nordjylland – her anker naturgasselskabet med henvisning til samfundsøkonomien, men den samfundsøkonomi skal jo sættes i forhold til den nationale energistrategi. Her mangler man at se på lovgivningen, siger Kim Mortensen.

På energitopmødet var der bred enighed om, at netop fjernvarme også fremover bør spille en stor rolle i den danske energiforsyning.

Ca. 90 folk fra energibranchen var mødt op til topmødet, der var arrangeret at Hub North og FleksEnergi. På talerlisten var blandt andre direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen - direktør i Energistyrelsen, Ib Larsen - associate professor ved Aalborg universitet, Brian Vad Mathisen - direktør i Dong Energy Innovationscenter, Charles Nielsen - direktør i InoPower, Troels Davidsen og direktør i DI Energibrenchen, Hans Peter Slente.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172