23948sdkhjf

Region Syddanmark byder op til klimabal

Sammen med kommuner og erhvervsliv vil Region Syddanmark nedsætte CO2-udledningen med 40 procent.
Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en klimastrategi, der skal mindske CO2-udledningen i regionen med 40 procent inden 2020 i forhold til 1990.

Formanden for Udvalget for Regional Udvikling, Lasse Krull (K), er glad for, at der kunne opnås enighed om at sende et stærkt signal.

- Det er en ambitiøs strategi, og det er vigtigt at holde for øje, at vi ikke kommer i mål alene. Jeg vil derfor gerne nu, hvor vi har vores del af planen klar, byde kommunerne og erhvervslivet op til dans. Hvis de er med, kan vi sammen skabe store resultater, siger Lasse Krull (K).

Ud over målet for regionen som geografisk område har Region Syddanmark også forpligtet sig til at skære 40 procent af virksomheden Region Syddanmarks CO2-udledning i forhold til det udledte i 2004.

- Planen er i tråd med regeringens energiforlig, og det er bydende nødvendigt, at vi selv går forrest, hvis det skal lykkes, siger Lasse Krull (K).

På regionsrådsmødet blev det også vedtaget, at regionen skal bruge 82 millioner kroner på Danmarks største enkeltinvestering i solcelleanlæg . Tagene på alle regionens bygninger er blevet undersøgt, og der vil blive plads til anlæg på i alt 25.000 kvm. De vil kunne levere lige så meget strøm, som 1.000 husstande bruger.

- Det er et dejligt konkret eksempel på, at vi altså mener det her alvorligt. Det er et enormt anlæg, der svarer til vores store ambitioner på området, siger Lasse Krull (K).

Region Syddanmark vil hente de største CO2-besparelser gennem energibesparelser og effektiviseringer samt gennem en omlægning af energiproduktionen, så en højere andel af energi produceres af vedvarende energikilder.

Mål:
- At reducere udledningen af CO2 i den geografiske enhed Region Syddanmark med 40 procent i 2020 i forhold til 1990.
- At Region Syddanmark reducerer CO2-udledningen med 40 procent fra drift af regionens egne aktiviteter og institutioner i 2020 i forhold til 2004.

Status:
Beregninger viser, at CO2-udledningen er faldet med 11 procent i Danmark fra 2000 til 2009, mens den er faldet med 15 procent i Region Syddanmark i samme periode.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078