23948sdkhjf

Eltel udvider i Jylland efter millionaftale med N1

Med underskriften på plads på en 4-årig rammeaftale slår Eltels power-forretning nu dørene op i det jyske. Med start i midten af maj skal Eltel sikre anlægsopgaver i det jyske på landets største elnet - drevet af Netselskabet N1. 

Rammeaftalen har en estimeret værdi af godt 27 mio. kr. over de næste fire år og er en del af den samlede rammeaftale, som N1 satte i udbud.

Med den nyligt indgåede rammeaftale forpligter Eltel sig til at sikre anlægsopgaver i elforsyningsnettet og holde hånden under den kritiske infrastruktur, som netop N1 forsyner borgerne med. På baggrund af kontrakten vil der nu blive etableret særlige power-afdelinger på Eltels nuværende lokationer i Jylland.

At Eltel nu udvider i Jylland med rammeaftalen for N1 glæder Eltels Danmarks administrerende direktør, Claus Metzsch Jensen.

- Det er en rigtig spændende kontrakt, som vi har indgået med N1, der cementerer vores power-forretning i Jylland. Vi har altid haft godt fat i det jyske marked og altid haft gang i mange spændende projekter. Derfor er det meget glædeligt, at vores power forretning nu for alvor træder ind på markedet i Jylland og dermed følger trop med vores øvrige forretningsområder, siger Claus Metzsch Jensen.

Flere teknikere i Jylland

Som en naturlig del af opgaven kommer Eltel til at opnormere på teknikere til de anlægsopgaver, som er en del af rammeaftalen. På baggrund af Eltels virke og aktiviteter i Jylland er lokationerne og kontorerne på plads og klar til den nye opgave. 

Med en flåde på flere hundrede kørende teknikere er Eltel til stede på tværs af hele landet, men i den kommende tid vil der være et ekstra fokus på at få endnu flere teknikere til de jyske power-lokationer.

- Det er klart, at en opgave som denne for Jyllands største elselskab stiller nogle meget præcise krav til mandskab. Vi har mange og meget dygtige teknikere på tværs af hele vores koncern, men i den kommende tid vil vi fokusere på at få endnu flere tilknyttet vores kommende N1 aktiviteter i Jylland, siger Carsten Helsted, Afdelingschef, Eltel Networks Danmark

Om Eltel

  • Eltel er nordisk leverandør af tjenester inden for el- og telekommunikationsnetværk.
  • I 2021 omsatte Eltel for 812.6 mio. euro.
  • Antallet af ansatte er i øjeblikket ca. 5.100, hvoraf ca. 500 er ansat i Danmark. 
  • Eltel er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.

Kilde: Eltel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078