23948sdkhjf

Skifer-boring rykker fra Brønderslev til Frederikshavn

Det ser nu ud til, at en omdiskuteret boring efter skifergas alligevel ikke bliver en realitet i Brønderslev Kommune.
Det var ellers planen, at det internationale energiselskab Total via datterselskabet Total E&P Danmark, ville bore efter skifergas i den østlige del af Brønderslev Kommune , men nu ser det ud til at boringerne i stedet rykker til Frederikshavn Kommune. Det skriver Nordjyske.

I en mail til borgmester i Brønderslev Kommune, Lene Hansen, skriver Total E&P Danmark, at firmaet har indgået en aftale med en lodsejer i Frederikshavn Kommune vedrørende leje af cirka to hektar til gennemførsel af en efterforskningsboring efter skifergas. Af mailen fremgår det dog, at firmaet - afhængigt af resultatet af boringen i Frederikshavn - muligvis vender tilbage til Brønderslev Kommune efterfølgende.

Der har været en del polemik omkring prøveboringerne efter skifergas, fordi energiselskabet vil anvende en kontroversiel boremetode kaldet ’fracking’. Metoden er forbudt i flere lande, blandt andet i Frankrig - hvor Total har hovedsæde - fordi metoden anvender store mængder kemikalier.

Læs også: Stop for nye prøveboringer

Energiselskabet, der investerer omkring 200 millioner kroner i prøveboringerne, regner med, at der findes gas i omkring 20 procent af den vendsysselske undergrund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093