DTU-forskere i front: Kvantecomputer skal beregne stabiliteten i komplekst elsystem
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har som de første i verden anvendt en kvantecomputer til beregninger på elnettet.
Det er sket ved løsning af det såkaldte loadflow-problem, nemlig hvordan den elektriske strøm fordeler sig i det formaskede elnet. Det udgør fundamentet for en stor mængde mere avancerede beregninger på elnettet, som ikke kan løses med dagens supercomputere.
Resultaterne var så positive, at forskerne nu vil undersøge, hvordan kvantecomputere kan levere realtidsanalyser af stabiliteten af et elnet baseret 100 procent på vedvarende energi.
Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.
Energien kommer nu fra mange kilder
I dag tager vi det som en selvfølge, at der altid er strøm i kontakten, når vi tænder den. I takt med, at vores energi i stigende grad stammer fra tusindvis af vindmøller og solcelleanlæg, øger det dog kompleksiteten markant i forhold til at beregne og sikre den nødvendige stabilitet af elnettet og sikre, at kabler og transformere ikke bliver overbelastede.
Hvor produktionen af strøm tidligere var koncentreret på enkelte kraftværker, der forholdsvis let kunne erstattes, hvis et enkelt faldt ud, foregår den nu på et meget stort antal vindmøller og solceller, hvis produktion varierer kraftigt og uforudsigeligt afhængig af vejret.
- Vi ønsker at undersøge, hvordan kvantecomputeren kan hjælpe os med fremtidige modelleringer af det stadig mere komplekse elsystem. Derfor opstillede vi i første omgang en lille testcase, som vi testede på i alt fire forskellige kvantecomputere for at sikre resultatets validitet, fortæller forsker Brynjar Sævarsson, DTU Vind og Energisystemer, der har udført beregningerne. Der er sket på de forholdsvis små kvantecomputere med 5 og 7 qubits, der via nettet er stillet til rådighed for forskerne af IBM.
Kvantecomputer
- Der findes endnu ikke en universel, fejlkorrigeret kvantecomputer, der kan løse alle de opgaver, den bliver stillet.
- Google har udviklet en processor baseret på kvante-bits i form af superledende elektronik, såkaldte transmons.
- Processoren fungerer kun, hvis der ikke er nogen elektrisk modstand, og det sikrer Google ved at køle systemet ned til meget lave temperaturer, så kredsløbet bliver superledende og elektronerne flyder frit.
- Og for at fjerne ødelæggende støj fra omgivelserne køles processoren helt ned til 10 mK.
- Google har gennemført en udregning på få minutter i en kvanteprocessor, som det ville tage flere dage at foretage på selv den kraftigste klassiske supercomputer.
Kilde: DTU
Kvantecomputer præget af støj
Inden beregningerne kunne gennemføres på kvantecomputeren, var det nødvendigt at opstille nye algoritmer. Kvantecomputerens opbygning med qubits, der både kan have en værdi af 0, 1 eller 0 og 1 på samme tid, kræver nemlig en anden tilgang end beregninger på en almindelig computer, der kun opererer med 0 og 1.
- Kvantecomputeren er stadig præget af en del støj i forbindelse med beregningerne. Støjen har indflydelse på præcisionen af resultaterne, ligesom hastigheden på de små 5 qubit computere ikke er høj. Vores resultater efterlader dog ingen tvivl om, at kvantecomputeren er et specialiseret værktøj, som fremadrettet vil være bedre at anvende til en del af de beregninger, vi udfører af elsystemet, siger Brynjar Sævarsson.
Kan noget, som almindelige computere ikke kan
De næste år vil forskeren derfor undersøge, hvilke beregninger kvantecomputeren fremover kan anvendes til. Umiddelbart er tanken at overdrage de komplekse opgaver, hvor der eksempelvis indgår mange samtidige parallelle operationer, mange forskellige værdier og beregninger med usikkerheder til kvantecomputeren.
Det kræver dog både et stykke udviklingsarbejde af forskerne bag kvanteberegningerne på elsystemet og teknologiske forbedringer af kvantecomputeren, før det bliver en realitet.
- Men udviklingen går rivende stærkt og jeg er sikker på, at vi fremover kommer til at udføre beregninger af elsystemet med et stærkt bidrag fra kvantecomputere. De kan noget, som almindelige computere ikke kan. Det betyder at vi kan udvikle de værktøjer, der er nødvendige for sikkert og stabilt at drive et elsystem, der er baseret på vedvarende energi, og den indsats starter jeg nu på, siger Brynjar Sævarsson.
Redaktionen/hsm
