23948sdkhjf

Vindmølle sælges i 6000 andele

Giv 5000 kr. og få en andel i den ene af de kommende fire 149 meter høje vindmøller på Køge Havn.
Det er planen, at den ene af de fire 149 meter høje vindmøller, der skal opstilles på Køge Havn, skal finansieres via et folkeligt vindmøllelaug. Derfor skal møllen ’sættes til salg’ i 6000 andele, der hver koster 5000 kroner. Det skriver DAGBLADET Køge.

- Vi kan ikke lave lauget, før selve VVM-redegørelsen er på plads, men planen er at skabe et andelsselskab, hvor både private og virksomheder kan købe andele, siger Tommy Olsen, leder af Det Grønne Hus, som Køge Kommune har hyret til at etablere det kommende vindmøllelaug, til DAGBLADET Køge.

Ifølge avisen forventer han at se en stor købelyst, når mølleandelene sættes til salg.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der vil være købere til det her. Det er jo en investering med kun en lille bitte risiko, fordi vi ved nogenlunde, hvor meget det blæser i området. Og hvis møllen havarerer eller kommer til skade, er den forsikret. Vi regner med, at der bliver forhåndstegning i løbet af det næste halve år, siger Tommy Olsen til DAGBLADET Køge.

Det er forventningen at de fire møller med en el-produktion på 42 gigawatt/timer om året kan forsyne størstedelen af Køge by med strøm.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094