23948sdkhjf

Hofor i samarbejde om solcellepark i Fjerritslev

Hofor har i samarbejde med projektudviklingsselskabet GreenGo Energy Group A/S skrevet kontrakt med totalentreprenøren Chintec om at opføre et solcelleanlæg i Fjerritslev, der kan forsyne godt 9000 husstande med grøn strøm.

Solcelleparken, der har en forventet levetid på cirka 35 år, bliver på 29MWp installeret effekt og får en årlig produktion på 37,5 GWH.

Ifølge planen skal første del af solcelleparken være net-tilsluttet ved udgangen af 2022, mens den resterende del vil blive net-tilsluttet i sommeren 2023. 

Opføres på lejet jord

Solcelleparken skal opføres på 47,8 hektar lejet jord, der er fordelt på fire matrikler, som ejes af private lodsejere i Fjerritslev i Jammerbugt Kommune.

Det oplyser Hofor i en pressemeddelelse.

- Solenergi udgør i dag en effektiv grøn energikilde og et godt supplement til Hofors vindmølleparker. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med GreenGo og de lokale lodsejere samt det kommende samarbejde med Chintec om at etablere solcelleparken i Fjerritslev. Projektet er attraktivt både på grund af den betragtelige størrelse og muligheden for at anvende den nyeste solcelleteknologi, hvilket øger effektiviteten, siger Jesper Pedersen, områdechef for vind, sol og energihandel i Hofor.

GreenGo, der er specialiseret i projektudvikling, design og opførelse af solcelleparker, er også tilfredse med aftalen.

- Vi ser ligesom Hofor meget frem til samarbejdet med Chintec om at opføre solcelleparken i Fjerritslev, siger Karsten Nielsen, administrerende direktør i GreenGo Energy Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099