23948sdkhjf

Landmænd vil gøre Lemvig Kommune selvforsynende med biogas

En gruppe vestjyske landmænd vil med en nystiftet virksomhed, Lemvig Green Development, skabe et nyt biogasanlæg og samtidig koble en stribe energikilder og brugere sammen til én bæredygtig og selvforsynende klynge.

Det oplyser Lemvig Kommune i en pressemeddelelse.

- Landbruget er traditionelt set ikke blevet opfattet som løsningen på klimaudfordringerne, men nok nærmere en del af udfordringen. Nu investerer vi og går ind i et projekt, hvor vi lidt forsimplet sagt vil gøre hele Lemvig Kommune selvforsynende med grøn gas, siger Bjarke Bitsch, der er talsmand for det nystiftede firma Lemvig Green Development.

Bag firmaet står foreløbig fem landmænd og Skovgaard Energy. En ansøgning om at bygge et helt nyt biogasanlæg er indsendt.

Fantastisk hvis hele Lemvig Kommune kan blive 100 procent selvforsynet med grøn energi indenfor få år. Erik Flyvholm, borgmester, Lemvig Kommune

Planen er, at den nye produktion af biogas skal koordineres og tænkes sammen med andre energi- og forsyningskæder i Lemvig Kommune.

Politisk tilfredshed med planerne

Fra politisk hold i Lemvig Kommune er der glæde over planerne med ambitiøse og bæredygtige grønne løsninger. Ikke mindst set i lyset af de nationale målsætninger som konsekvens af krigen Ukraine, at vi hurtigst muligt bliver frigjort af gas fra udlandet.

- Fantastisk hvis hele Lemvig Kommune kan blive 100 procent selvforsynet med grøn energi indenfor få år, siger borgmester Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune.

Landmænd kan afgasse gyllen

Niels Bjerre, bestyrelsesformand for Lemvig Biogas, ser store perspektiver i de nye planer.

- Vi har i dag et velfungerende biogasanlæg og ønsker, at alle landmænd på Lemvigegnen får mulighed for at kunne afgasse deres gylle. Derved kan landmanden dokumentere sin CO2-reduktion, som bliver meget nødvendigt fremadrettet, for at kunne opretholde husdyrproduktionen, siger Niels Bjerre.

Hos Lemvig Varmeværk ser formanden for bestyrelsen, Per Strøm Kristensen, også frem til samarbejdet.

- Lemvig Varmeværk er altid parat til at kigge positivt på nye ideer og muligheder, så længe det ligger op ad vores strategi om billig, stabil og CO2-neutral fjernvarme til vores forbrugere, siger Per Strøm Kristensen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094