23948sdkhjf

Svendborg Fjernvarme skal have ny direktør

Direktør for Svendborg Fjernvarme siden 2008 Carl Madsen har besluttet at stoppe på posten og give stafetten videre senest juni næste år.

- Jeg har været med igennem alle årene, hvor vi har omstillet energikilder flere gange, og hele tiden har sørget for at tilbyde vores kunder og ejere varme til en god pris. De seneste år har vi fortsat denne retning, og jeg er optimistisk for selskabets fremtid og den udvikling, der skal ske i Svendborg med fjernvarme. Omvendt så mener jeg også, at det er det rigtige tidspunkt at få en ny direktør ind til at forestå de næste faser af udviklingen, siger Carl Madsen.

Beslutningen om at træde tilbage er ikke ny men blev givet allerede, da formand Niels Haastrup tiltrådte.

- Carl informerede mig om sin beslutning for et godt stykke tid siden, og det synes jeg viser en høj grad af loyalitet overfor virksomheden. Vi får både tid til at finde den rette afløser og sørge for en god overlevering fra Carl. For mig er det rettidig omhu, at vi kan starte processen op nu, så vi kan få en person ind, der har mod på at stå for en grøn sydfynsk fremtid, siger Niels Haastrup.

Ifølge jobopslaget er den profil, virksomheden søger, en stærk strategisk leder, med teknisk indsigt i fjernvarmedomænet, forståelse for markedet og lyst til at være ansigtet på fjernvarmen i Svendborg. Der er derudover fokus på, at man skal have lyst til at lede en forbrugerejet organisation og holde bestyrelsen velinformeret.

Søgeprocessen efter en ny administrerende direktør er allerede i gang, og tiltrædelse forventes i 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078